Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

228 Skovbrug. Fig. 100. Honningsvamp (Agaricus melleus) paa Skovfyr. (Maalestok 2:3). (Efter E. Rostrup). Ved Lyshugsten bliver den unge Kultur næsten altid beskadiget noget, og selv hvor man kultiverer paa bar Mark, vil der i Regelen trænges noget til Efterbedring. Denne er imidlertid altid kostbar og bliver desto dyrere, jo længere man udsætter den; mange Esterbedringsplanter sættes ogsaa til ingen Nytte for tæt ind under Grenene af store, celdre Planter. I Begyndelsen anvender man store, kraftige Planter af samme Art som før, men senere bor man, især hvor Jorden er græsbunden og forarmet, anvende andre, mere nøjsomme og haardsore Arter, der nogenlunde kunne folge med Hovedtrce- arten uden at skade den meget. Saaledes kan Bog efterbedres med Birk, Fyr eller Hvid- gran, paa side Steder med Pil og Poppel; Eg med Skovfyr eller Ast; Rodgran med Skov- fyr, Bjærgfyr eller Hvidgran; Ædelgran med Hvidgran eller Balsamgran; Skovfyr med Bjærgfyr. Vejplantninger bor altid efterbedres med Planter af samme Art og Alder som de oprindelige, og man bor derfor i nogle Aar have en Del Planter i Reserve fra det forste Anlæg. Mange Planter, der oprindelig stod i god Vækst, gaa ud, fordi Græs og Ukrudt derover dem Solens Lys og Jordens Næringsstoffer, især Vand. Man gavner derfor Kulturerne meget ved at luge dem de forste 2—3 Aar. Men det er dyrt at luge, og hvor der er saaet eller plantet i Rækker med 4—5 Fods Afstand, kan man udrette meget ved Hjælp af en Plov eller af Radrensere, omtrent som dem, man bruger til Rodfrugter. Mangen Gang kan man ogsaa holde Græsset og Ukrudtet i Ave ved Hjælp as passende Skygge fra gamle Overstandere eller fra Forkultur og Indblanding, ligesom Græsning ined Koer (nodig Ungkvæg, aldrig Faar, Geder eller Heste) før Lovspring, og naar de forste Skud ere ud- foldede, kan gøre megen Gavn; hvor Græsset findes i tilstrækkelig Mængde, kan det ogsaa indvindes til Ho; mellem Planteraderne anvender man en særlig kort Le. I meget tætte og regelmæssige Kulturer kan man være nodt til at fjerne en Del Planter ved Udskæring, paa lignende Maade som man luger Roer, Gulerødder og lign. — Ofte kan man ogsaa borthugge eller i alt Fald topstævne brede Rodflud af Bog og Hassel eller selv- saaede Seljepil i Bogeopvcekst, Birk t Granskov, eller man maa hugge Grene af Bjcergsyr i Grankulturer. Plantninger paa Hegn, Veje o. lgn. Steder saa- omhyggeligt med Lugning; hvis en Hcek ikke luges i Tide, bliver den aldrig tæt forneden, og en uren Pilekultur betaler sig daarligt. Hvis man sætter Stivere ved Vejtræer, maa man paase, at de ere omhyggeligt afkvistede og staa godt fast, saa at de ikke gnave Stammen, men ved Hjælp af Halmbaand, bundne over Kors cdo, holdes i passende Afstand. Man kan ogsaa lave Baand af brugte Kork- propper, trukne paa galvaniseret Jcrrntraad. Sikring mod skadelige Dyr og Svampe. Det bedste Middel mod Skovens Fjender blandt de vilde Pattedyr (Kronvildt, Daavildt, Raavildt, Harer, Markmus) er at udrydde dem, eller holde deres Antal inden for rimelige Grænser. Vildtet kan man skyde bort; ofte hjælper det at bestænke eller indsmøre de unge Planter med en Blanding af Blod og Svineajle; i Nødsfald maa man indhegne Kulturarealet med Lægter eller Traadvcev. vel som Pilekulturer maa passes