Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Pleje.
229
Mod Mus anvender man Strykninhvede, som med nogle Sikringsforanstaltninger sælges
fra Apotekerne, eller Paaforelse af Musetyfusbaciller, der ogsaa gaar i Handelen. Gift-
hveden, saavel som det Hvedebrod, der er vcedet med bacilholdigt Vand, lægges i smaa
Trækasser eller Drænror ud paa de udsatte Steder. Undertiden fanger man Musene i
Fælder, og allerede ved Renholdelse, Kreaturgrcesning og Hovinding indskrænker man
deres Udbredelse stærkt. Medens en maadeholden Græsning af Koer i Regelen er gavnlig,
kunne andre Husdyr: Heste, Faar, Geder og Ungkvæg som nævnt gore stor Skade paa
Ungskoven, og Vejplantninger maa undertiden skærmes med et Lcegtestativ, med Tjorn
eller Metaltraadvcrv mod Menneskers og Husdyrs Ddelæggelseslyst.
Oldenborrer indsamler man langs Skovhegnene; i Planteskolernes Brakmark kan
man samle Larverne, og Æglægning i Planteskolen sormindfler man ved at lade hele
Arealet ligge brak i Flyveaaret; Eg tæt ved en Planteskole er særlig farligt, da Olden-
1) orrerne gerne æde denne Træarts Lov. I Plante-
bedene sætter man Salatplanter, som Oldenborre-
Jordens Overflade.
Fig. 101. Rodfordærveren
(Polyporus radiciperda)
paa Rodgran. (Maalest. 2:3).
(Efter ®. Rostrup).
larverne foretrække for Træer,
og ved hvilke de kunne op-
graves.
Mod de mange Smaa-
insekter og Svampe, som
skade de unge Kulturer eller
den ældre Skov, er det virk-
somste Middel: at fore et om-
hyggeligt Eftersyn i Skoven og ufortovet at fjerne saadanne spredte Træer eller Planter,
som ere stærkt angrebne af Krceftsvamp (Fig. 102), Rodfordærveren (Fig. 101), Fyrsvamp,
Barkbiller m. tn., eller som sygne hen, uden at man kender Grunden. Stærk Udhugning
og Afskæring af de tørre Grene kan undertiden frelse en Lcerkebevoksning fra at ode-
lcegges af Kræft. Enkelte vcertskiftende Svampe kan man bekæmpe ved at udrydde deres
ene Værtplante, saaledes bor Solbær-, Stikkelsbær- og Ribsbufle udryddes, hvor man
dyrker Weymouthsfyr, og Bcevreasp hvor man vil have Skovfyr. Saa vidt muligt bor
man af Hensyn til Honningsvamp (Fig. 100), der let overfores fra Bog til Rodgran,
undgaa denne almindelige Ombytning af Træarter.
Flere stadelige Insekter kunne indsamles som Larver, men skal man paa virksom
Maade bekæmpe Insekter og Svampe, maa man noje kende baade Arterne og deres Leve-
vis, hvilket ingenlunde er let. Hvor Rodfordærveren (Fig. 101), vor farligste Svamp,
optræder enkeltvis, kan man haabe at begrænse den ved en Ringgroft om det angrebne
Tree i ikke for lille Afstand; man rydder da Træet og indsamler og brænder de Frugt-
legemer, der bryde frem. Fyrsvampens Frugtlegemer, af Form som en Hestehov, men