Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

230 Skovbrug. ofte langt ftørre, der sidde paa Stamme og Grene af det angrebne Træ, bor man ogsaa • samle og brænde, hvor man ikke vil fælde hele Træet. Udhugning, Grenekapning og Beskæring. I en ung, vellykket Kultur er der flere Tusinde, ja indtil 100000 eller flere Planter paa en Tsnde Land, medens der i Fig.1O2. Bogekroeft (Nectria ditissima) paa Bog. (Maale- stok 2:3. (Efter E. Rostrup). den gamle Skov paa et tilsvarende Areal oftest kun findes 50—300 Træer. Resten tages efterhaanden bort ved Ud- hugning eller bukke under i Kampen med stærkere Naboer og ds bort af sig selv, inden man begynder at hugge nd. Dette Tidspunkt falder sædvanlig, naar Bevoksningen er 20—30 Aar gammel, i Birk, Bjcergfyr o. fl. hurtigvoksende Træarter allerede tidligere, og man gentager derefter Ud- hugningen, forst med 3—4, senere med 5—6—8—10 Aars Mellemrum. Hver Gang borttager man de undertrykte og de udgaaede Trceer samt saa mange af de slet formede eller- syge, som man kan uden at lave for store Huller; ofte bort- tager man ca. y5 af Bevoksningens samlede Antal Trceer og ca. yi0 af dens Vedmasse, hver Gang Hsjden er vokset ca. y9. Hvis Bevoksningen bestaar af flere Træarter, kan man ved Udhugningen begunstige den ene paa den andens Bekostning. Tætte Pileklllturer udtyndes hvert Aar. Maalet er at vinde et Udbytte, samtidig med at man gavner de til- bageblivende Trceer, som baade stulle vokse frodigt og faa en rank, grenefri Stamme, hvis Længde i Begyndelsen bør forholde sig til hele Træets Længde som 6 til 10, senere som 5 til 10. Man begynder altsaa fsrst at hugge Ud, naar de unge Trceer have dannet en ordentlig Stamme (Bul) paa 10—15 Fods Længde, fri for levende Grene, og fortsætter Hugsten saaledes, at Bul og Krone udvikles paa passende Maade. Stcrrk UdhUgning fremmer især Tykkelsevceksten. Jo magrere Jorden er, desto mere Krone og desto kortere Bul maa Træerne have, men jo bedre Voksestedet er, desto større Huller tor- man lave i Lovtaget, og desto hastigere lukke Hullerne sig igen; jo ældre og ftørre Træerne ere, desto ftørre blive Hullerne, og desto længere maa man vente med at komme igen. Naar Træerne ere blevne 40—50 Aar gamle, bor de i Almindelighed ikke miste flere Hovedgrene eller danne længere Bul, men udvikle deres Krone kraftigt, for at de længe kunne beholde en god Tilvækst og gradvis vcennes til at staa mere frit. Lystræer kunne ikke taale at staa saa teet som Skygge- trceer af samme Størrelse. Af Hensyn til Jordbunden bevarer man undertiden en Del ganske lave, undertrykke Træer (jfr. nedenfor). Hvor Bjcergfyrren er flerstammet, soger man efterhaanden at fjerne alle Stammer paa een ncer. I Lavskov sorer man som oftest ingen Udhugning. I Læbælter og Lystflov maa man hugge lidt og tit, saa at Træerne faa store Kroner og vidt ud- lobende Rodder. Hegns- og Vejplantninger udtyndes kun undtagelsesvis.