Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Benyttelse- 233 turer dog med 1—4 Aars Mellemrum, men de maa da ogsaa fornys omtrent hvert 10de Aar. De Træer, der skulle hugges, mærkes med Dkse eller Ridsejcern (Fig. 103) og fældes med Okse, Sav og Kiler, undertiden kun med Dkse. Fig. 104 viser en god svensk Fælde- okse af amerikansk Model og en gammel danst Okse. Forst bestemmer man, hvor Træet stal falde hen, idet man tager Hensyn til Vindretning og Træets Bygning; saa „sporer" man Træet, d. v. s. borthugger de værste Rodudlob og paa Fald- siden noget mere, saa nær ved Jorden som muligt, og dernæst saver man fra den modsatte Side, idet man med en Mukkert, hvis Hoved er af Tree eller Jcern, driver Kiler af Træ eller Jcern (Fig. 105) ind ester / Saven, for at den ikke flal klemme. Saven maa være filet godt og »J lagt nøjagtigt ud, stærkest paa Midten og stærkest til blodt Træ. Fig. WWW 105 viser en god amerikansk Skovsav (Great American). Smaa Træer hugger man om ved at spore dem fra to Sider. Til ganfle unge Mg. io3. Træer, til Gcerdsel o. lign, anvender man en Haandokse eller en Bust- Ridsejærn (Maale- saks (Fig 104). Ved Grenekapning bruger man ofte en almindelig i. 7). Brændesav eller en Stiksav; for at komme op i Træet bruger man en Stige, hvis oberste Trin ikke ere Lægter, men Vidjefletning, som slutter bedre om Træet, eller en Krybekrage: en lang Stang, som bærer en takket Krog paa Enden, og gennem hvilken der er stukket Tværtrin. Ved Rydning af Stod anvender man Spade, Hakke og Okse, ofte tillige en Loftestang, som man kan stikke gennem Ringen paa en Ryddekrog (Fig. 105) der sættes ind under Stod og Rodder. Ofte staar man sig ved at rydde hele Træet og bagefter stære det fra Stodet; man trækker det da til Dels om med et Reb. Naar Træet er fældet, afhugges Grenene glat og teet ved Stammen og lægges sammen i Kvasbunker, hver paa et godt Læs; dog aflægges de svære Grene af Gran til Hegnskceppe, og de store Grene af Lovtræ afkortes sammen med Stammerne til Gavntræ eller Favnebrcende. Ved Afkortning anvender man tit en Stormsav (Fig. 105). Gavntræ af Bog afkortes ofte ved 10—12 Tmr. Tykkelse; Eg og Ast ved 8—10 Tmr.; Naaletrce aldeles ikke; men meget retter sig her- efter, hvad Gavntræet skal bruges til. I Alminde- lighed afkorter man under Tvegerne og de store Knaster samt i Bugterne, men ved Skibstræ, Molletrce mellem Bugterne. Ofte aflægger man, især af Bog, Gavntræ paa Favneveds Længde (24 Tmr.) eller lidt mere; naar det blot er tykt og nogenlunde knastefrit, kan det bruges til Smor- Fig. 104. Skovningsredskaber. 1. Amerikansk Fældeokse. — 2. Busk- Pakningstræ (Staver og Bundstykker), Hjulfælg, saks. — 3. Dansk Fældeokse. (Maalestok 1:14). Træsko og Mobeldele; det lader sig lettere og billigere transportere end de store Kævler. Favne- trceet kloves, efter at være afkortet paa 24 Tmr., med Dkse og Kile; ofte kan man i Stedet anvende en svær Mukkert, hvis Jcernhoved er skarpt og forstaalet i den ene Ende. Rundt Tree over 7 Tmr. Tykkelse giver Klovebrcende,