Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

232 Skovbrug, frembringer Underskov af Skyggetræer og Buske under midaldrende 30—50aarige Be- voksninger af Eg, Afl, Skovfyr og Lærk, da de ikke selv kunne beskytte Jorden. Helst maa man anvende Træarter, hvis Rodder gaa dybt, og s. Eks. ikke Rodgran der udtorrer Jorden stærkt; Undervæksten kan plantes paa stor Afstand, s. Eks. 6x6 eller 8x8 Fod og i Huller; hvis den vokser op i Lystræernes Kroner, maa man tophugge den eller stævne den; ofte vil en Blanding af Bog, Avnbog, Hassel, Hægebcer, Æretræ, 3Elm, Navr m. m. være at foretrække for en ren Undervcekst af Bog, og paa frugtbar Jord fremkommer Undervæksten til Dels af sig selv. Paa meget mager Jord, hvor Bog, Hassel o. lign, ikke ville gro, maa man under Fyrrebevoksninger nojes med at plante spredte Rod- graner eller Ædelgraner, der dog altid skærme Jorden noget og ikke holde den saa tor, som hvis de stod i sluttet Bevoksning. Undertiden kan Eg danne Undervæksten under Skovfyr. Noget stort Udbytte maa man ikke vente at faa af Undervcekst. Paa udsatte Steder, hvor Lovet vil blæse bort, forbyder man al Brændesankning og lægger Kvas, f. Eks. Granris, paa Jorden, saa at Bladene fanges i Flugten. Hvor Lovet ligger i meget tykke Lag, i Regelen som Folge af svag Udhugning, forstærker man denne, og i Skov, der snart skal forynges, maa Bunden helst være noget „levende", bevokset med Urter, hvilket er Tegn paa en passende Omdannelse af Mulden. E. Benyttelse. Skovning. „Det gamle Træ, o! lad det staa, indtil det dsr af ZElde". Denne ægte danfle Strofe Udtrykker vistnok de fleste Lægfolks Ansker med Hensyn til Behandlingen af vore Skove. Den samme Landmand, der uden et Suk afhugger Klsvermarken, medens den staar i sin fejreste Blomsterpragt, finder det barbarist at afhUgge Skov, som endnu ikke er affældig; han tænker ikke over, at det gamle Tree, medens det staar og dor af Wlde, tager Pladsen op for mange unge, kraftige Træer. Vil man have et godt Udbytte af Skoven, maa man hugge den af, inden den bliver affældig, saa snart den aarlige Tilvækst i Masse og Værdi ikke mere svarer til en rimelig Rente af Skov- stykkets Kapitalværdi. Eg hngges ved 80—140 Aars Alder; Bog ved 80—120 Aar; Ask, LEretrce, LElm omtrent som Bsg; Birk og LEl noget for; Rodgran ved 40—70 Aar, hvis Rodfordærverens Angreb eller meget hsje Priser paa Smaaeffekter ikke opmuntrer til tidligere Hugst. Træernes Alder bestemmer man sædvanlig ved at tælle Aarringenes Antal paa friste Stsd og lægge nogle Aar til det fimbne, fordi Snittet ikke falder lige ved Jorden. Med ovennævnte Omdrifter kan jævnt god Skov give et stadigt aarligt Udbytte af ca. 100 Kubikfod pr. Td. Ld. eller for Hsjskov af Lov- træer 1 Favn pr. Td. Ld. forUden Fagot og Kvas; god Skov, især af Naale- trce, vil dog med Tiden kunne give et hsjere Udbytte. I Lystskov bevarer man selvfslgelig store, smakke Træer saa længe som muligt, naar de ikke ved at blive befængte med Svamp knnne gøre Skade paa Naboerne. I Alleer og Vejplantninger bsr man forny sam- lede, nogenlunde lange Strækninger ad Gangen; hvis man opsætter alt til den yderste Tid, vil hele Plantningen i Lsbet af faa Aar gaa over til at bestaa af unge Træer. Lavskov stævnes hvert 10—30te Aar, Pilekul-