Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kontrolmidler. 237 helst vcere opklæbet paa Lærred eller fort over paa godt Kalkerlærred. Ofte betegner man med Farver de forskellige Træarter; grønt: Bog; rodt: Eg; rodbrunt: Andet Lovtræ; graat: Naaletrce; men dette er overflødigt ved saa smaa Skovejendomme, som dem her er Tale om. I ovrigt udstyres Skovkortet ligesom et almindeligt Matrikulskort. Oste er det oplysende at have et særskilt Kulturkort, paa hvilket man efterhaanden striver Aars- tal, Plantetal og Frømængde for Anlægget af de forstellige Kulturer. Driftsplan. Mange Smaastove drives og kunne som foran nætint godt drives paa den Maade, at man hugger meget eller lidt, alt efter Skovens Tilstand og alt efter som man trænger til Tree og Penge. Men hvor man snster at faa et lige stort Udbytte, maa man soge at udfinde, hvor meget Skoven i Længden kan taale at give, og hvorledes man stal bringe den til at give det samme Udbytte hvert Aar, uden at man bevarer nogle Trceer for længe eller andre for kort. I store Skovbrug udarbejder man ofte ind- viklede og omfangsrige Driftsplaner, men paa en mindre Skovejendom kan man nogenlunde nsjes med folgende: Lavskov og Naalestov deles i saa mange Aarshugster, som Omdriften har Aar, eller i halvt saa mange, hvis Hugsterne ellers vilde blive for smaa; man tager da samme Brokdel af Arealet hvert eller hvert andet Aar. Hojskov af Lovtræer i regelmæssig Drist deles i Periodeflader, s. Eks. 6 i Bogeskov, 8 i Egeskov, saaledes at man i Lobet af 15 Aar forynger Skoven paa hele det Areal, der horer til samme Periode. Dette Areal behover dog ikke at ligge paa et og samme Sted, men kan være delt i flere Stykker, s. Eks. paa 4—10 Tdr. Land, og man maa vogte sig for ved Hugsten af det ene Skov- stykke at udsætte det andet stærkt for Bind og Sol. Hvis Skoven overvejende indeholder gamle elfer unge Trceer, kan man ikke gaä frem paa denne Maade: i en ung Plantage paa 100 Tdr. Land vilde man jo komme til at omhugge 1 eller flere Tdr. Ld. straks! Men hvor der er en stor gammel Masse, lader man den udmaale (taksere) as en Forstmand, der tillige kan undersøge, hvor mange Kubik- fod Skovens sædvanlige Bunker og Favne indeholde; dernæst hugger man aarlig 3—4 pCt. (foruden alle sygnende og udgaaede Træer) af Massen, idet man begynder med de Skov- stykker, der ere ældst, eller som trænge mest til Afløsning. Udmaalingen gentages hvert 10de eller 20de Aar, og den aarlige Benyttelses („Etatens") Størrelse ændres da om sor- nodent. I Skov, som drives i Plukhugst, anvender man altid denne Fremgangsmaade. Regnskab. I et lille Skovbrug har man ikke Regnstab for hver enkelt Del af Skoven, men kan nsjes med at føre tre Regnskabsboger: een over alle Udgifter, een over alle Indtægter, een over hvad der er hugget eller er udvist til Salg paa Roden, og over hvad der er solgt eller er udleveret uden Betaling. I Udgiftsbogen forer man alle Regninger ind paa venstre Side, hvor der forrest er en Rubrik for Aar, Datum og Regningens Lobenummer; paa hojre Side ordner man Udgiftsbeløbene i Kolonner (Talpiller), s. Eks. folgende: 1. Lønninger, Skatter, Afgifter. 2. Kultur og Planteskole. 3. Hegn, Veje, Vandlob, Boliger. 4. Skovning. 5. Trans- port, Salg. 6. Andre Udgifter. 7. I alt Udgift. I Jndtcrgtsbogen indforer man paa venstre Side Oplysninger om Koderens Navn, Salgsmaaden, Tidspunkt for Salget o. lign, med Henvisning til Salgsbilag: Auktions- katalog-Nr., Rekvisition fra Kobere o. s. v. Paa hojre Side indfores Pengebeløbene, f. Eks. ordnede saaledes i Kolonner: 1. Auktion. 2. Salg underhaanden. 3. Fri Ud- levering til Skovejeren. 4. Fri Udlevering til andre. 5; Andre Indtægter. 6. I alt