Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

238 Skovbrug. Indtægt. Selv det, der udleveres uden Betaling, bor ansættes til Værdi, men til Gen- gæld bor Skovejeren ogsaa beregne sig Betaling af Skoven for Korsel, Pløjning m. ti., som han udforer i den. I den tredje Bog, Materialbogen, fører man paa venstre Side, med Henvis- ning til Skovningsregninger, de Effekter der ere opskovede eller ere udviste til Salg paa Roden, f. Eks. ordnede i folgende Kolonner: Lovtræ: Naaletrce: Træer Gavntræ Brænde Tom- Lægter og Kvas paa Roden Kævler Fav- Fav- Klods- Rafte- Kvas- mer Stager Bkr. Fv. Kbf. ne ne bkr. bkr. bkr. Kbf. Bkr. Dverst opfores Beholdningen af skovet Tree ved Begyndelsen af det ny Reguskabs- aar, hvis man har nogen. Paa hojre Side as Bogen, der er inddelt ligesom venstre Side, opfores, med Henvisning til Salgsbilag, hvad der er solgt eller er udleveret uden Betaling; n eb er ft opfores Beholdningen ved Regnskabsaarets Slutning. Naar de to Sider af Materialbogen opsummeres ved Aarets Slutning, skulle de stemme overens. Ved at træffe alle Udgifter fra Indtægternes Sum, faar man Skovens Overskud, og naar dette divideres med dens Areal, faar man Nettoindtægten pr. Td. Ld. Foruden disse tre Regnskabsboger bor man ogsaa føre en Aarbog, hvori man hvert Aar indforer Oplysninger om mærkelige Begivenheder i Skovbruget og Skovens Liv, f. Eks. Kob eller Salg af Skovstykker; ftørre Arbejder vedrorende Husbygning, Vejbygning o. lign.; ødelæggelser ved Storm, Svampe, Insekter, Mus; Forjog, der ere udforte, og Erfaringer, der ere indvundne, i Aarets Lob; Priser paa de almindelige Skovarbejder og de almindelige Skovefsekter; samlet Udgift, Indtægt og Massendbytte; Nettoindtægten pr. Td. Land. Naar Aarbogen i lang Tid fores med Omhu, vil den kunne blive til megen Gavn ved Skovens Drift. Alle fire Boger kunne indbindes sammen. Der anvendes godt Foliopapir og linieres med sort Blæk, ikke med rodt. Tilloeg. — Hede-Plantninger. Ved Oberstløjtnant E. Dalgas og Skovrider Chr. Dalgas. Af det vestlige og indre Jyllands ca. 300 Mile vare endnu for 40 Aar siden ca. 160 Mile, altsaa over Halvdelen, Hede, og denne fandtes iscer i Midtjylland, der er den magreste og mest sandede Del af Danmark. Nu er Forholdet forandret, Hedearealet er kun ca. 80 Mile, og deraf er ca. 15 Mile Hedemose og ca. 10 Mile utilplantet Klit. Kun paa faa Steder findes store sammenhængende Hedeflader, idet Heden ncesten overalt er ligesom oversaaet med Nybyggersteder og de dermed folgende opdyrkede Arealer. Naar der derfor nu er Tale om Hedeplantninger, da maa dette forstaas som Plantninger i Hedeegne, og saaledes, at Plantninger udfores snart i Hede og snart i opdyrket Jord; det kan endog siges, at den ftørre Del af Plantningerne i disse Egne [nit foregaar i Jord, der har Været dyrket i nogle Aar, men atter er bleven forladt, fordi den har ticer et for mager til at bære et varigt Agerbrug. Plantningen har ingen Skade taget af denne LEndring, idet Lsv-