Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

256 Vildtvoksende Nytteplanter. Sønderrivningen, som er nodvendig, for at Dyrenes Leje kan blive blodt, og for- at Tørvestrøelsen, naar den senere sammen med Gødningen fores ud paa Marken, lettere kan oplose sig i Jorden, foretages med meget simple Mastener, bestaaende af en med svære Jærnstifter besat roterende Jærncylinder, indefluttet i en Kasse med Paafyldnings- tragt (se Fig. 114). Denne almindelig anvendte Maskine lider af den Fejl, at Stifterne let brække af, og at Kraftforbruget er forholdsvis stort. Det er fordelagtigere at anvende en Cylinder bestaaende af Rundsavblade med mellemliggende Træfliver. Ester Sonderrivningen sigtes Torven for at fjerne det opstaaede Stov, som vilde for- ringe Torvestroelsens Brugbarhed i Stalden. Til sidst presses Torvestroelsen i Baller paa 200—400 Pd., som holdes sammen ved Trcelcegter og Jcerntraad. Denne Presning er i Forhold til de ovrige Fabrikations-Operationer temmelig kostbar, men den er absolut nodvendig for Forsendelsens Skyld, da den sonderplukkede Torv er saa voluminös, at Jcernbaneforsendelsen vilde blive overordentlig kostbar. Ved at sonderrives vokser Tor- vens Rumfang nemlig til det dobbelte; ved Presningen formindskes Rumfanget til y3—74 af, hvad det var efter Sonderrivningen. Torvestovet, som ved Sigtning fjernes fra Strøelsen, presses ligeledes i Baller og afsættes hovedsagelig til Jndstroning i Klo- setter. Lave Jcernbanefragttakster for Torve- stroelse, som de f. Eks. efter den daarlige Halmhost i 1889 indfortes i Preussen, ere en stor Lettelse for denne Industri. For Landmænd, som bo fjernt fra Stroelsesfabrikker, og som enten selv eje ____ ______________ ___ eller bo i Nærheden af en Mose, maa det -------- anbefales til eget Brug selv at tilvirke Fig. 114. Rivemaskine til Tørvestrøelse. Torvestroelse, og selv om Torvens vandsu- gende Evne kun er forholdsvis ringe i de til- gængelige Moser, ville Fordelene ved at bruge Torv fremfor Halm dog være saa store, at en saadan lille lokal Tilvirkning i Regelen vil svare Regning. Den kan indrettes yderst primitivt. Man kan hjælpe sig med et simpelt Skur, et Lokomobil eller en Hestegang og en Mastine til at sonderrive Torben. Ogsaa denne kan være saa primitiv, at enhver, uden at henvende sig til nogen Maskinsabrikant selv kan indrette den. Saadanne smaa lokale Tilvirkninger, beregnede paa smaa begrænsede Egnes Forbrug, kunne baseres paa hojst ulige Betingelser. Netop fordi denne Tilvirkning kan anlægges i de allermindste Dimensioner, vil den i Danmark sikkert særdeles mange Steder finde gode Betingelser. Man kan ogsaa hjælpe sig aldeles uden Mafliner, idet man om Efteraaret plojer Torven op, lader den gennemfryse om Vinteren, harver den gentagende om Foraaret og om Sommeren, og, naar den er bleven tør, med et sneplovagtigt Apparat skyder den sammen i Bunker for saa lejlighedsvis at kore den hjem. I de nordvesttyske Hojmosekolonier er denne Metode bleven anvendt siden Aarhundredets Begyndelse. Det er ogsaa her- hjemme og navnlig i Jylland langtfra noget nyt fra sin egen Mose at forsyne sig med Torv til Brug i Stalden eller Møddingen, men Resultaterne have i mange Tilfælde været daarlige, fordi man har taget mork, svær Torv og har kort den raa og vaad lige fra Mosen til Stalden eller Møddingen; man har overset Hovedsagen, at Torven stal være let og vandsugende og fremfor alt tor. _________________