Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Mosser- 255 raadnede oberste Lag af visse Moser fundet udstrakt Anvendelse i en Mængde forstellige Ojemed. Særlig gælder dette om Mosserne af Slægten Sphagnum, som udmærke sig ved en særegen fin, blæret Bygning, der i Forbindelse med stor Sejhed gør dem anvende- lige til Forbindsstoffer, Udstopning, Isolerings- og Indpakningsmateriale. Den blærede Bygning sætter disse Planter i Stand til at optage og tilbageholde store Mængder Vand, og de blive derved fortrinlig egnede til Indpakning af levende Planter under Forsendelse. Den samme Evne til at optage megen Fugtighed betinger den for Landbruget vigtigste Anvendelse til Tilvirkning af Torbestroelse. Ved Anlægget af en Torvestroelsesfabrik kommer det forst og fremmest an paa Mosens Beskaffenhed og Beliggenhed. Torven maa vcere let, los og poros, saa at den i tor Tilstand kan opsuge store Vcedstemcengder, og Mosen maa med Lethed kunne tørlægges; begge disse Betingelser ere i Regelen til Stede ved Hedemoserne. Kan den lufttørre Torv (indeholdende c. 20 pCt. Vand) ikke opsuge mindst 8 Gange sin egen Vægt Vand, kan det i Almindelighed ikke tilraades at anlægge en Torvestroelsesfabrik. Mosens Torlcegning ved Grofter er meget væsentlig. Under visse Omstændigheder kan en Kubik- fod Torv, som stæres ud af en godt torlagt Mose, indeholde dobbelt saa meget Torstof som en Kubikfod skaaret ud af en ikke torlagt Mose. Ved Opskæringen af ikke torlagte Moser maa der loftes, flyttes og fordampes en Mængde Valid, som ved en torlagt Mose uden Omkostninger lober bort i Grøfterne. Saa maa Mosen ligge i Nærheden af en Jcern- banestation eller en Vandvej, da Torvestroelsen ikke kan bære Omkostningerne ved en længere Transport paa Landeveje. Den tredje Livsbetingelse er Tilstedeværelsen af et nogenlunde sikkert Afsætningsmarked, og vi maa i saa Henseende foreløbig vende Blikket paa Kobenhavn. Selve Fabrikationen er overordentlig simpel og bestaar af folgende Arbejder: Torvens Skæring, Torring, Sonderrivning, Sigtning og Presning. Torven stæres paa samme Maade som ved alinindelig Torvestæring til Brændselsbrug. I jo ftørre Stykker man skærer ben, desto billigere bliver dette Arbejde, men desto vanskeligere bliver ogsaa Torringen; man kan ikke give nogen almengyldig Regel for Stykkernes Størrelse, da denne maa rette sig ester rent stedlige Forhold. Torringen soregaar ogsaa paa den al- mindelige Maade, ved at Torvestykkerne stilles op i smaa kegleformede, hule Bunker, for at Vind og Sol kunne faa den storst mulige Overflade at virke paa. Torringen er hele Fabrikationens svage Punkt, da man jo her er aldeles afhængig af Vejret, og i fugtige Somre lykkes det undertiden ikke at faa Torven saa tør, som man kunde onste det. Af denne Grund maa det foretrækkes at stære Torven om Efteraaret fremfor om Foraaret, som man plejer at gøre ved almindelig Torvestæring. Ved at ff ære Torven om Efter- aaret og, saa vidt Frosten tillader det, at fortsætte med Skæringen om Vinteren, opnaar man den Fordel, at Torringsperioden bliver længere, og at Torvene faa godt af de skarpt torrende Foraarsvinde, medens man ved forst at begynde om Foraaret gaar Glip af den bedste Torringsperiode. Man opnaar samtidig den Fordel at kunne udfore dette Arbejde paa den Aarstid, da Arbejdskraften er billigst. At Brcendselstorv ikke skæres om Efteraaret, har jo sin Grund t, at denne store, svære Torv vilde fryse itu om Vinteren, medens dette ikke er Tilfældet med den trævlede, filtede Torv, som bruges til Stroelse. Endvidere torrer Torven lettere og hurtigere efter at have været frossen, den bliver blödere, og ved nogle Torvearter foroges endogsaa Vandsugeevnen. For at blive uaf- hængig af den Usikkerhed, som nu er forbunden med Torringen, har man forsøgt at an- vende kunstig Torring, dels ved at presse Bandet ud af Torven og dels ved at bruge kunstig Varme. De Forjog, som ere foretagne i denne Retning, have alle givet et i okonomisk Henseende meget uheldigt Resultat. Torvens Flytning fra Mosen til Fabrikken foretages i Regelen fordelagtigst ved Hjælp af Sporveje.