Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

254 Vildtvoksende Nytteplanter. Anvendelsen er flersidig. Den almindeligste er som Tækkemateriale, og som saadant overgaar Ror i Holdbarhed langt Straa. Rette og ikke for grove Ror kunne, oplagte i passende Tykkelse og bundne med galvaniseret Jcerntraad Nr. 20, ligge i 40 til 50 Aar, og naar de ved Tagets Afbrækning bindes i Bundter og stodes op (det er: de raadne Ender stodes af paa en Lem eller Fjceleplade), kunne de benyttes igen. Der- efter dcekke de imidlertid kun henved 3/i af den tidligere Tagflade og ligge nceppe længere end 30 Aar. Ror, som ved forste Oplægning vare 7 Fod lange, har jeg endog oplagt 3dje Gang. Krogede Ror give ikke saa teet et Tag som rette og tillade oste Sneen at fyge igennem de forste Par Aar, hvorfor det er hensigtsmæssigt under disse at lægge et Lag Halm. Grove, men for ovrigt rette Ror give ej heller saa teet Tag det forste Aar, og deres Holdbarhed er ikke saa stor som de fines, fordi de i tort Vejr boje Enderne op og i vaadt Vejr atter lægge dem ned, hvorved bevirkes, at Enderne efterhaauden brækkes . af, og Taget hurtigere bliver for tyndt. Til Gipsning af Lofter og Vægge finde Ror en udstrakt Anvendelse, men hertil er det nødvendigt, at de ere fuldstændigt rette. Jo længere og samtidig hermed jo finere, desto dyrere ere de. Grove Ror tage megen, fine mindre Kalk. Til Gipsebrug maa Rorene være afbladede, og de forskellige Længder være sorterede fra hverandre. Dette sidste ster let ved at stille det loste Knippe i en nedgravet Tonde, hvori er stillet en Stok med Mærker paa. Haanden omfatter ved Rorets Top forst de længste Ror, og disse trækkes forsigtig op af Tonden, dernæst de kortere og saaledes videre, til man kun har Tcekkeror tilbage i Tonden. Som Foder har Ror en storre Bcerdi end almindeligt antaget (formodentlig fordi de indeholde en ikke ringe Mængde Sukker). Kvæget æder det med Begcer baade som grønt og som Ho, men det maa slaas tidligt og altid, for det begynder at vise sin Blomstertop, da det ellers bliver for groft og haardt. I Torvegrave, hvor ellers intet vokser, og paa fugtige Steder, som alm. kun frem- bringe Halvgrcesser, bor Roret dyrkes, thi selv om det ikke udvikler sig til at give Gipseror, vil det altid kunne give en betydelig Homcengde. Host. Alt ester den sorstellige Anvendelse, Ror skal gives, hostes det paa forskellig Tid. I roligt Vand soregaar Hostningen lettest paa Isen og kan her foretages med Le eller Segl, men sker hurtigst ved langs Isen at skyde en Kniv, lang og bred, befæstet paa tvende Arme, der ere forbundne med to Tvcerstænger, hvorpaa Rorene falde. I store aabne Soer, hvor Roret paa Grund af Vandets for store Dybde kun gaar et Stykke ud fra Bredden, er det ofte nødvendigt at hoste Rorene, for Frost indtræder,, da Jsgang ellers fuldstændig kan odelægge dem. Saa tidlig hostede Ror have ikke altid kastet deres Blade, og de kunne derfor ikke bruges som Gipseror, men afgive alligevel et fortrinligt Tag. Udbytte. Under gunstige Forhold kunne Ror give en betydelig Indtægt. Naar de staa tæt, ere lige og lange, kan man avle 30—35 Traver pr. Td. Land (1 Trave er 20 Neg, og hvert Neg 1 Alen i Omkreds ved nederste Baand fast bundet), en sjælden Gang lidt derover. Forste Sort Gipseror kunne i renset Stand indbringe omtr. 6 Kr. pr. Tr., og 1 Td. Laud kan saaledes give en Brutto Indtægt af 180—210 Kr. Men det folger af sig selv, at hvor Bestanden ikke er teet, eller Rorene ere forte, kan Brutto Indtægten gaa ned til 20—50 Kr. pr. Td. Land. D. Mosser. Ved Ingeniør O. Junger. Af de nordlige Landes forholdsvis faa vildtvoksende Nytteplanter fortjener næppe nogen at spille en storre Rolle end Mosserne, og navnlig i den nyeste Tid have de nfor-