Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Lægeplanter. 253 tørret Tilstand i Besiddelse af en stærk karakteristisk Lugt, der ober stor Tiltrækning paa Katte. Den finder jævnlig Anvendelse som Lægemiddel. Af andre Plantedele, der sinde Anvendelse i Medicinen, stal til Slutning an- føres den bekendte giftige Meldrojer, (se Bd. I. S. 593), der benyttes i stor Udstræk- ning og kan, naar den er omhyggelig indsamlet fri for fremmede Bestanddele, som Regel let sælges paa Apoteket. Hele Urter. Meget bekendt er Almindelig Malurt (Artemisia Absinthium) (Fig. 114), mindre Strandmalurten (Artemisia maritima). Det er den blomstrende Top af Plan- ten, der paa Grund af fit Indhold af Bitterstof særlig finder Anvendelse; man kan enten udtrække den med Spiritus eller anvende den som Te; som ormdrivende Middel benyttes mest Strandmalurt. Af andre Urter, der dog sjælden findes vildtvoksende eller rettere forvildede, men jævnlig dyrkes i vore Haver, ere de saakaldte Krydderurter Pebermynten (Mentha piperita) og Melissen (Nelissa officinalis) de mest bekendte; de anvendes for Eksempel i den tidligere omtalte Krydderpose. C. Tagror. Ved Godsejer G. de Lichtenberg. Det almindelige Ror (Phragmites communis) er en Plante, der langtfra skænkes den Opmærksomhed, som den fortjener. Hvor den findes, er man glad ved ben, men ingen eller i det mindste faa tænke paa at formere eller plante den. Ror, eller Tagror som det ofte kaldes, bliver indtil 8 Fod hoj. Det behover en meget fugtig Jordbund for at kunne vokse og opnaar kun sin fulde Udvikling i Soer- eller paa enkelte Steder, hvor Undergrunden er opfyldt af Kildevæld. Det trives bedst i So med Sandbund, stont det ogsaa vokser, hvor Soens Bund er Ler, Dynd eller Mose- grund, og ynder en Vandstand af fra 72 til 3 Fod. Det trives i stillestaaende Vand, men endnu bedre i So med Gennemløb. Dog maa Strømmen helst vcere meget svag, og Vandet saa roligt som muligt. Formeringen kan foregaa ved i Sobunden at nedgrave smaa udstukne Blokke med gode Rodder i 30" Afstand fra hinanden. Vil man reducere Udgiften hertil, kan Plantningen ogsaa foretages med 2 Alens Afstand. Den maa foretages tidligt om For- aaret, og dog maa man gore Regning paa, at ikke alle Blokke vokse. En G aard ejer Fr. Romer i Wulfsdorf pr. Ahrensborg i Holsten har opfundet en Metode, der er meddelt i Beretningen om Landmandsforsamlingen i Flensborg 1854 og synes at give et sikrere og bedre Resultat. Den bestayr i, at unge Ror afskæres i deres kraftigste Vækstperiode tæt oven for Jord- eller Vandfladen og nedlægges horisontalt paa den Flade, der skal beplantes, hvad enten det er Vand af 1—2 Fods Dybde eller bestandig fugtig Mudder-, Sand-, Torv- eller Verbund, og befæstes med Vandmos, tynd afstukken Græstorv eller deslige kun saa meget til Jord- eller Vandoverfladen, at Luften ikke kan trænge ind under Rorene og udtorre disse. Afstanden mellem de nedlagte Ror kan passende vcere 3—6 Tmr., og den fordelagtigste Aarstid for Afflcering og Ned- lægning af Rorene er Juni og Juli Maaneder; den maa finde Sted, inden Blomster- standen kommer frem af Skeden. Har man nu paa en af de nævnte Maader faaet en Bestand af Planter, foroges eller tættes denne lettest ved, at en Del af de opvoksede Ror bojes ned og befæstes i Sobunden paa de aabne Steder, saaledes at de blive i Forbindelse med Moderplanten. De ville som Regel give kraftige Skud. Jo tættere Bestanden er, desto ftørre Udbytte og desto ftørre Udsigt til, at Rorene ville blive fine og rette. Med aaben Bestand og i Vand, der er meget uroligt, enten forbi Blæsten kan bevæge det, eller fordi Strommen er for stærk, ville Rorene ofte vokse krogede.