Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
252 Vildtvoksende Nytteplanter. . Fig. 113. Lcege-Baldrian (Valeriana officinalis). Bukkeblade, de lysegrønne, trekoblede Blade af alminde- lig Bukkeblad (Menyanthes trifoliata), (Fig. 110), der er meget almindelig overalt i vaade Enge; paa Grund af deres Indhold af Bitterstof anvendes de en Del saavel til Menne- ster som særlig til Dyr, men udgore ikke nogen værdifuld Handelsartikel. Folfodblade ere de bekendte filtede Blade af den almindelige Følfod (Tussilago farfara) (se Farvetavlen med Ukrudtsplanter); de finde lidt Anvendelse som Lægemiddel, scerlig som Bestanddel af Brystte, men have ikke stor Betyd- ning hverken som Lægemiddel eller som Handelsvare. Salvieblade ere Bladene af Læge-Salvie (Salvia officinalis), (Fig. Ill) en Læbeblomst med en stærk ejen- dommelig Lugt, der dyrkes meget i vore Haver. Bladene anvendes paa Grund af deres Indhold af Garvestof som Te til Gurgling af Halsen ved lettere Halssygdomme. Barksorter. Af indenlandske Barksorter er der kun meget faa, der finde nogen Anvendelse af Betydning, s. Eks. Egebark og Torstetrcebark. Det er Barken af de unge Stammer og Grene, der ved Hjælp af et Cirkelsnit stilles fra Veddet og torres som ovenfor angivet; de spille dog ikke nogen stor Rolle i Medicinen, kun Barken af Tørstetræet (Rhamnus Frangula) anvendes en Del ved Mavesygdomme som afforende Middel. Tørstetræet findes tem- melig udbredt i vore Skove, navnlig i Ellekrat. Rsdder og Rodstokke. Af disse finde vel mange indenlandske Arter Anvendelse i Medicin, men dels forekomme de saa sjælden, og dels er Mængden, der benyttes, saa ringe, at de ikke kunne nærmere omtales her. De vigtigste ere: Burrerodder, ø; Rodder af de forskellige Burrearter (Lappa major, Lappa minor o. s. v.), opgraves, vadstes godt og flækkes for Torringen. Som Middel mod Haaraffald anvendes de i Form af Burrerodspiritus, der er et vandigt Udtræk, blandet med Spiritus. Bed Kalmusrodder forstaas Rodstokkene af Kalmus(Acorus calamus) (Fig. 112), en i vore Aaer og Soer meget almindelig Plante med en stcerk aromatist Lugt. Rodstokken flækkes og torres og finder stor Anvendelse scerlig som veterinært Læge- middel, men er ikke nogen værdifuld Handelsartikel. Baldrianrodder kaldes Rodstokkene tilligemed Smaarodder afLcrge-Baldrian (Valeriana officina- lis) (Fig. 113), en Plante, der findes sjældnere end de to foregaaende Arter, men er ret hyppig ved Randen af Bække og paa andre sumpede Steder. Roden vadfles meget omhyggeligt, for den torres, og er i Fig. 114. Alm. Malurt (Artemisia Absinthium).