Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Brugsformen ug Størrelsen. 267 besidder de fornsdne Officersegenffaber til at indeksercere eller opretholde det til Dels militæriske Tilsnit, som en Storbedrift i vor Tid ikke tør være helt foruden, vil Forpagtning af det storre Landbrug — som det mest passende Virkefelt for de anførte Egenstaber —. i de fleste Tilfælde være at foretrække. Ksb af en mindre Ejendom bsr derimod foretrækkes af den Land- mand, som — i Ordets bedste Betydning i svrigt — er mest anlagt til at regne med den lille Tabel, hvis Naturel det ligger nærmest personlig at trænge til Bunds i og vinde Herredomme over Bedriftens samtlige Detailler, og hvem endvidere den mere fredelige og rolige Syslen i den mindre Bedrift tiltaler mere end Storbedriftens Krav til en fast og myndig Ledelse. Og selvfslgelig gælder det samme overfor den Landmand, fom tragter efter at eje den Jord og den Bedrift, med hvilken han arbejder, og hvis fnlde Til- fredshed med sin faglige Gerning derfor kræver Fyldestgsrelsen af denne Fordring som Forudsætning. I de faa Tilfælde endelig, hvor saavel den disponible Kapital som den personlige Udrustning magter ogsaa Ksbet af en stor Ejendom, tør det vel anses for naturligt, at dette foretrækkes fremfor Forpagtning. Jordbrugets Storrelse og Rentabiliteten. Det kan straks bemærkes, at i meget store Landbrug kunne Afstandene blive saa store — særlig hvor Byg- ningerne ere uheldigt beliggende i Forhold til Arealet — at dette Moment kan foranledige en Stigning i Driftsudgifterne. Men kun undtagelsesvis vil dog under vore Forhold denne Omstændighed være af fremtrædende Betyd- ning, idet de saakaldte ftørre Gaarde her til Lands jo for den overvejende Del ere repræsenterede ved Avlsbrug med under 500 Tdr. Land, for hvilke Afstandene normalt ikke i væsentlig Grad kunne forøge Udgifterne. Til Gunst for de storre Landbrugs Driftskonto taler i øvrigt, at udstrakt Anvendelse af Maskiner i disse finder lonnende Anvendelse, medens de mindre Brug ere stærkere begrænsede med Hensyn til Benyttelsen af disse, af hvilke ikke faa ved deres forholdsvis hoje Anskaffelsessum vanskeligere finde passende Forrentning og Amortisation i de mindre Brug. Paa den anden Side have saa disse sidste den Fordel, at det for dem ■ er lettere og til Dels billigere end for de storre Brug at tilvejebringe en fornoden og solid Ar- bejdskraft. Adfiilligt synes at tale for, at de mellemstore Gaarde — omkring 200 Tdr. Land — normalt betinge noget storre Driftsudgifter end henholdsvis de storre og mindre Jordbrug. Thi oste vil det i Jordbrug af denne Storrelse anses for nødvendigt at holde saavel Forvalter som Fodermester, og Udgiften til disse Funktionærer kommer i saadanne Jordbrug til at hvile forholdsvis stærkt paa det begrænsede Areal. Imidlertid kan dog anfores, at den dygtige og virksomme Bruger as en saadan Bedrift bor med Fordel selv kunne overtage de paagældende Funktioner eller i hvert Fald til disses Varetagelse nøjes med en dygtig Forkarl samt en betroet dygtig og paalidelig Rogter. Og under sidstnævnte Forhold kunne Landbrug af denne Storrelse meget vel, hvad billig Drift angaar, konkurrere med Landbrug as hvilken som helst Storrelse. I tidligere Tid gav den selvstændige Mejeridrift og Produktionen af det storre Smormcerke de storre Brug et væsentligt Forspring for de mindre. Nu om Stunder der-