Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

268 Balg og Overtagelse af en Landejendom. imod kan der ganfle ses bort herfra, idet Fælles- og Andelsmejerierne have tilvejebragt en næsten fuldstændig Udjævning af Værdiforskellen pr. Pd. Mælk af henholdsvis den ftørre og mindre Produktion. Naar de mindre Jordbrug i og for sig synes at maatte betinge de stsrste DriftsUdgifter som Folge af, at der i disse vanskelig kan finde Udstrakt An- vendelse af Maskinkraft Sted, bsr dog erindres, at saadanne Brags normerede Driftsudgifter derved væsentlig reduceres — eller bsr reduceres — at Brugeren af disse kan og bsr være aktiv deltagende i Arbejdet, hvorved netop den solideste og samtidig mest skonomiste Ledelse af Bedriften præsteres. Og Sandsynligheden taler for, at netop de Jordbrug, hvis Storrelse tillader Brngeren med Familie selv at overkomme det ordinært forefaldende Arbejde — og som tillige fuldt ud beslaglægge den paagældende Arbejdskraft — drives billigst. Dog kan bemærkes, at den Storrelse af Jordbrug er Uheldig, som nsdvendiggor Holdet af et Par Heste itben at yde disse tilstrækkeligt Arbejde i selve Bedriften. Thi selv om der ved Udenomsksrsler for andre vil kunne raades delvis Bod herpaa, vil dog Ejerens og Hestenes Arbejde i Længden sinde den mest könnende Anvendelse hjemme i en Bedrift af passende Storrelse. I den store Helhed er det altsaa ikke fundet korrekt at ssge opstillet nogen bestemt Regel med Hensyn til Forholdet mellem et Jordbrugs Stsr- relse og dets normale DriftsUdgifter. Thi hvad der i saa Henseende maa blive det absolut afgorende, er, at Brugerens Personlighed er netop afpasset efter de Krav, som et Landbrug af den givne Stsrrelse stiller, for at den skonomiste Drift stal kunne gennemføres. C. Landejendommes Vurdering. Ved Ksb, Salg, Arvedeling eller Ekspropriation af en Landejendom samt ved Ejendommens Behæftelse med Prioriteter bor en solid Vurdering af denne tjene som Rettesnor for de dertil knyttede skonomiste Dispositioner. Ogsaa ved Jndgaaelse af Forpagtning er en saadan paa sin Plads. Imidlertid er det en Selvfslge, at Vurderingen i dette Tilfælde mere end ved Ksb og Salg maa se bort fra den paagceldende Ejendoms Udviklings- muligheder, men er henvist til — med behsrigt Henblik paa Forpagtnings- periodens kortere eller længere Varighed — fortrinsvis at regne med Ejen- dommens sjsblikkelige Brugsværdi. Jfolge Angivelse af Direktoren for statistisk Bureau, Marcus Rubin, var Salgs- prisen pr. Td. Gaardhartkorn her i Landet ca. Kr. 5750 som Gennemsnit af Tiaaret 1885—94. Afvigelserne i Prisen pr. Td. Hartkorn ere imidlertid saa store, at ifølge det for nævnte Tiaar foreliggende statistiske Materiale var Gennemsnitsprisen pr. Td. Hart- korn as mellemstore Gaarde (i Gennemsnit 5.8 Tdr. Hartkorn) i Nordjylland Kr. 4600, medens den for smaa sjællandske Gaarde (t Gennemsnit 1.4 Tdr. Hartkorn) var Kr. 8600. Som Helhed viser Statistikken endvidere, at Salgsprisen pr. Td. Hartkorn er hejst for de smaa Gaarde, derncest for de meget store og lavest for de mellemstore Gaarde.