Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Lmidejeiidomines Vurdering. 269 Skont Jordens Bonitet (Takst) selvfolgelig afgiver et godt Holde- punkt ved Ejendomsvurdering, vil det af foranførte fremgaa, at den i saa Henseende langtfra afgiver nogen paalidelig Maalestok. Jordens Godhed eller Produktionsevne er selvfolgelig det Moment, der afgiver Hovedmaalestokken for en Landejendoms Brugsværdi. En nærmere Belysning af dette Moments dominerende Betydning turde paa dette Sted være paa sin Plads. Vi ville da gaa ud fra, at Talen er om Jordbrug med den her til Lands meget almindelige 8 Marks Drift, nemlig med x/8 af Arealet til Brak — ~/8 Græs — 1/8 Roer — 7g Vintersæd — 2/a Byg og 1/8 Havre eller Blandsæd. Der hidscettes da her en Beregning over Indtægter og Udgifter pr. Td. Ld. af Jorder, der yde gennemsnitlig henholdsvis 9—12—15 og 18 Fold, o: Tdr. pr. Td. Ld. Skont Havreafgrödens Fold- udbytte sædvanlig ligger over og Bygafgrodens under det paagcvldende Jordbrugs Gennemsnitsfold, er dog Foldudbyttet for alle Kornsorter i hvert enkelt Tilfælde regnet ens. Til 9—12—15 og 18 Fold Seed er regnet at svare henholdsvis Afgrøder af 250— 300—350 og 400 Tdr. Roer å 175 Pd. pr. Td. Ld., samt som Gennemsnit af de 2 Græsmarker et Udbytte, der svarer til henholdsvis 32—40—48 og 56 Cntr. Hovcerdi pr. Td- Ld. — Vintersæden er regnet til en Vægt af 208 Pd., Bygget til 190 Pd. og Havren til 144 Pd. pr. Td. Værdien af 1 Pd. Seed er ansat til 4% Øre, af et Centner Ho til Kr. 1.60 og af et Centner Roer til 40 Are. For de 2 sidste Fodermidlers Ved- kommende er nemlig gaaet ud fra de sædvanlig anvendte Forholdstal o: 10 Pd. Kraft- foder = 25 Pd. Kloverho — 100 Pd. Roer. Men der er samtidig gaaet ud fra, at et Pd. Kraftfoder nu om Stunder ikke tor ansættes til mere end 4 Are. At i ovrigt den paa Basis af foranforte opstillede Beregning kun i grove almindelige Trcek kan angive For- holdet, og at de af denne fremgaaede Data i Henhold dertil ere at anvende med behørig Skonsomhed, er en Selvfølge. Beregnet Værdi af Avlen paa Jorder, hvis Produktionsevne svarer til 9 Fold. 12 Fold. 15 Fold. 18 Fold. Pd. Kr. Pd. Kr. Pd. Kr. Pd. Kr. 7b Td. Ld. Vintersæd 234 = 10.53 312 = 14.04 390 = 17.55 468 = 21.06 7s „ Byg 427 = 19.22 570 =z 25.65 713 — 32.08 856 — 38.52 7s I, „ Havre 162 =2 7.29 216 = 9.72 270 — 12.15 324 : - 14.58 Ctnr. Kr. Ctnr. Kr. Ctnr. Kr. Ctnr. Kr. Vs Roer 55 = 22.00 66 — 26.40 77 — 30.80 88 — 35.20 7s II „ Grces, Hovcrrdi 8 = 12.80 10 — 16.00 12 = 19.20 14 — 22.40 I alt Indtægt for 1 Td. Ld. Kr. 71.84 Kr. 91.81 Kr. 111.78 Kr. 131.76 Halmen er, som det vil ses, ikke kapitaliseret, men beregnet at absorberes af Kontoen for Gødningsproduktionen. I ovrigt er der gaaet ud fra, at Kvægbesætningen stal kunne aftage og betale Ho og Roer med de ovenfor angivne Priser, og saa forresten kunne bære alle paa Besætningskontoen faldende Udgifter, saasom Rogt og Pasning, Dyrlæge, Assurance, Vedligeholdelse etc. — en Fordring, der vel tor stilles til en jævnt god Be- sætning, men en Fordring, som paa den anden Side langtfra overalt honoreres. Beregningen over Driftsudgifter støtter sig til de Data, der findes angivne i Kap- tajn H. Schrotts Skrift „Dm Landbrugsregnskab". Overensstemmende med dette er en mandlig Arbejdsdag sat til Kr. 1.41 — en kvindelig do. til Kr. 1.07 og en Arbejdsdag