Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landejendommes Vurdering. 275 det er tvivlsomt, hvorvidt ikke Fordelene ved et saadant Naboskab nærmest maa regnes fuldt ud at opveje Ulemperne. Ogsaa bor anføres, at det — og særlig for Jordbrug med megen Transport — spiller nogen Rolle, om denne paaforer Brugeren privat Vedligeholdelse af en længere Vejstrækning, eller om man har umiddelbar Adgang til Veje, der ere undergivne Kom- munens eller Amtets Vedligeholdelsespligt. Og endelig har for saa vidt et Jordbrugs Beliggenhed en ikke ringe Betydning, som Skattebyrden jo for en væsentlig Del betinges heraf, idet Forholdene i saa Henseende som bekendt kunne være meget forflellige for de forflellige Kommuner. Jordens Overfladeforhold maa i denne Forbindelse ogsaa tages i Be- tragtning. At disse bsr betinge en solid Afledning af det skadelige Vand, er givet. Men naar denne fundamentale Fordring er flet Fyldest, er saa i øvrigt den jævnest mulige Overflade at foretrække. Denne repræsenterer nemlig ikke alene en direkte Besparelse i Trækkraft i Sammen- ligning med den mere eller mindre bakkede Overflade. Men den er tillige en væsentlig Forudsætning for Jordens Ensartethed og dermed for Produktionen af ensartede Afgrsder. Paa stærkt bakkede Jorder vil i Aarenes Lob uvilkaarlig en Del af Plantencrringen op- hobes i Lavningerne paa det hojere liggende Areals Bekostning — ofte saaledes, at Lav- ningerne normalt give Lejesæd med deraf folgende ftørre eller mindre Reduktion i Korn- udbyttet. Og man er paa saadan Jord i ganske anden Grad end paa Jorder med nogenlunde horisontal Overflade udsat for ved Udvadskning at lide betydelige Tab ved Udførsel af Gødning paa den frosne Fure. — Det ftal anføres, at paa de lettere Jorder er en nordlig og ostlig Hældning af den Grund at foretrække for Hældning mod Syd og Vest, at Jorden udtorres noget langsommere, idet saavel Solen som vore mest frem- herstende Vinde ikke virke saa intensivt paa denne. De samme Hensyn foranledige, at en sydlig og vestlig Hældning er at foretrække paa kolde og vaade Jorder. Afgröde og Tilstand efter Aarstid. Ved Sommertide afgiver Afgrsdernes Udseende den solideste Maalestok for en Jordbunds ProdUktionsevne, idet dog i saa Henseende, som foran nævnt, bor tages behsrigt Hensyn til eventnelt stedfunden Anvendelse af Kunstgodning. Ved en saadan Besigtigelse af Af- gi*rne vil man med Aargangens almindelige Karakter som Baggrund for Bedømmelsen kunne erfare, f. Eks. hvorvidt saakaldet Hvedejord ogsaa virkelig svarer til denne Betegnelse, eller om Hvedemarkens Udseende mulig nærmest tyder paa, at den paagældende Jordbund bsr henfsres til Rugjordernes Kategori. Endvidere vil man kunne bedomme en Jordbunds Evne til at give Græs, samt hvorvidt Jorden synes mere eller mindre klsvertrcet, ligesom man ogsaa jævn- lig i selve det trufne Valg af de dyrkede KultUrplanter kan have et godt Holdepunkt for Bedsmmelsen af den paagceldende JordbUnds almindelige Karakter. Men særlig bliver det selvfslgelig de enkelte Afgrsders mere eller- mindre Yppige Udvikling, hvorved man ved en saadan Bedsmmelse har at fæste Opmærksomheden. Bed Besigtigelse af en Landejendom i Tidsrummet fra Host til Forsommer afgiver de tilstedeværende Beholdninger af Korn, Ho, Halm og Roer i Forbindelse med Oplysning om det solgte Kvantum af Soed, Roer etc. og om det kobte Foderstofkvantum samt Antal og Huld af de opstaldede Dyr Holdepunkter til Bedsmmelse af Jordens Produktionsevne. 18»