Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

274 Balg og Overtagelse af en Landejendom. hvor de naturlige Vilkaar delvis forklare Ukrudtets uforholdsmcesstge Til- stedeværelse, er en Selvfslge. Beliggenhed. Efterhaanden som vort Landbrugs Udviklingsretning har medfsrt, at det fordums Kornsalg i stort Omfang er blevet aflsst af den dyriske Produktion, hvorved et LandbrUgs Transportudgifter ere blevne væsentlig mindre end forhen, og efterhaanden som vort Land er blevet Udstyret med et stort Net af Jcernbaner, med talrige gode Havne og med gode Landeveje, er der ingen Anledning til at tillægge et Jordbrugs Belig- genhed en saa fremtrædende Betydning som tidligere. Thi overfor den for- holdsvis begrænsede Omsætning — regnet efter Vægt — som et Nutids- landbrug med Mælkeridrift og Opfodring af Storstepartm af Scrden betinger, spiller det ikke stor Rolle, om der haves en Milsvej kortere eller længere at ksre ved Levering af Salgsprodukterne og ved Afhentning af Foderstoffer, Kunstgsdning etc. Hvad der i saa Henseende derimod kan have mere Betydning er, at et Landbrug, der er henvist til Mælkesalg, ikke ved sin Beliggenhed i Forhold til Egnens Fælles- eller Andelsmejeri har særlige Transport-Vanskeligheder ved Mælkens Levering. Og ligeledes er det af Betydning, at et Landbrug ikke har for store Fragtomkostninger fra og til de Hovedudskibningssteder, hvor Salgsprodukterne kunne aftages, og de større Forbrugsartikler leveres til Hovedmarkedets Priser. I et særligt Tilfælde spiller Beliggenheden en stor Rolle, nemlig ved Avl af volu- minose Afgroder som Raamateriale for industriel Virksomhed, saasom ved Avl af Cikorie- rodder og — samt fornemmelig — ved Sukkerroeavl. Thi ikke alene er det en nodvendig Forudsætning for denne sidstes praktisk lønnende Gennemførlighed, at der ikke haves over en Milsvej at transportere Roerne pr. Hestekrast til Aftagningsstedet — Fabrik, Saft- station, Udskibningssted eller Bane. Men selv indenfor den saaledes angivne Grænse kan Forskellen mellem gunstig Beliggenhed (kort Transport direkte til Fabrikken) og ugunstig Beliggenhed (en Milsvej til Jærnbane og derfra en folelig Jernbanefragt til Fabrikken) let andrage rigelig en halv Snes Ore pr. Cntr. Roer — altsaa normalt betinge en For- skel i Nettoudbyttet af Roearealet af 30—40 Kr. pr. Td. Ld. Og at dette Moment bor virke medbestemmende paa Ansættelsen af Brugsværdien af saadanne Jordbrug, er en Selvfølge. Det er allerede berørt, at det spiller nogen Rolle, hvorledes Avlsbygningerne ere beliggende i Forhold til Arealet. Men nogen væsentlig Forskydning i en Ejendoms Brugsværdi vil Bygningernes mere eller mindre hensigtsmæssige centrale Beliggenhed i Arealet kun undtagelsesvis her til Lands kunne betinge. En ikke ringe Rolle spiller Byg- ningernes indbyrdes Beliggenhed, i hvilken Henseende det er af særlig Betydning, at Transporten af Foder til Kvægbesætningen kan foregaa lettest mulig. Et andet Moment, der i denne Forbindelse maa berøres, er det Tilfælde, at en Ejendoms Areal ligger indeklemt mellem Skove. I Hosten kan denne Omstændighed medfore Ulemper ved at vanskeliggøre Afgrødernes Udvejring — særlig hvor det er vor i Hosttiden mest fremherskende Vind, Sydvestvinden, som herved brydes. Og endvidere give de egentlige „Skovkroge" som Folge af Bestygningen sjælden saa stort Kerneudbytte som det mere fritbeliggende Areal. Men paa den anden Side byder ogsaa Naboskabet med Skoven adskillige Fordele — Lee for Kreaturerne, delvis Dæmpning af Vindstyrken, billigere Adgang til Brænde og maaske nogen Regulering af Nedborsforholdene — saa