Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landejendommes Vurdering. 273 ningens mere eller mindre rationelle Behandling fra Stalden til dens Ind- lemmelse i Jorden indgaa som Momenter i denne Bedsmmelse. En Selvfslge er det, at eventuel Tilfsrsel udefra af Staldgodning eller af forholdsvis alsidige Gsdningsemner (Dag- og Natrenovation, Slagteriaffald etc.) ogsaa maa tages i Betragtning ved denne Vurdering. Og ligeledes ville jo Engstrcek- ninger — og til Dels andre permanente Græsningsarealer — som uden at beslaglægge nogen Del af Gsdningsproduktionen betinge en Agelse af denne, normalt befordre Agerjordens Kraft og ProdUktionsevne. — Det Resultat, hvortil man naar ad disse Veje, vil saa i ovrigt vcere at sammenholde med Jordens Drift. I samme Grad som de egentlig tærende Afgrsder — de langstraaede Halme — indenfor det normerede Driftssystem gennem en kortere eller længere Aarrcekke have indtaget over eller under Halvdelen af Agerarealet, i samme Grad tør der nemlig under i ovrigt lige Forhold tillægges Jorden en mindre eller ftørre Beholdning af opsparet Kraft. Ogsaa er at tage Hensyn til, hvorvidt Jorden gennem kortere eller længere Tid har været underkastet et hensigtsmæssigt og regelmæssigt Drifts- system, samt til de enkelte Markers deraf betingede mere eller mindre ensartede Dyrkningstilstand. Ligeledes er de enkelte Markers hensigtsmæssige Form, Beliggenhed og ensartede Jordbundsforhold af Betydning. Thi Markernes Uhensigtsmæssige Form — korte og uregelmæssige Agre — saa vel som disses spredte Beliggenhed forøger Driftsudgifterne. Og betydelig Uensartethed i Jordsmonnet vanskeliggor den skonomiske Anvendelse af et enkelt Driftssystem. Iderligere er at lægge Mærke til, hvorvidt KultUrarbejder som Stenoptag- ning, Dræning og Mergling ere gennemførte, og da hvor grundigt dette er flet — hvorvidt Merglingens Virkning endnu vedvarer, i hvilken Henseende i ovrigt er at bemærke, at Afgrodernes forste Opblussen efter Mergling let virker bestikkende og altsaa misvisende — etter, for saa vidt saadanne Grund- forbedringer ikke ere behorig udforte, hvilke lokale Betingelser der forefindes for disses Gennemfsrelse. Hensynet til Jordens Renhed er allerede foran kortelig berørt. Hvor Talen er om urene Jorder, bor skelnes imellem, om Fornreningen væsenligst tør antages at skyldes forssmmelig Drift i Forbindelse med et uhensigts- mæssigt Sædskifte, eller om denne maa forudsættes at have en væsentlig Ststte i den paagceldende Jords naturlige Beskaffenhed. Det er saaledes vel kendt, at mangelfuldt tørlagte Jorder samt endvidere Jorder med ringe Produktionsevne tildele Ukrndtet en begunstiget Stilling i Forhold til Kul- tnrplanterne. Ukrudtets Art og Forekomst give væsentlige Holdepmikter til Bedsmmelse af, hvorvidt Jordens Forurening for en væsentlig Del er at tilskrive den ene eller den anden af de nævnte Aarsager. Og at man lettere vinder Magt over Ukrlldtet under Forhold, hvor dettes Udbredelse styldes Driftsforsommelser i den ene eller anden Retning, end i de Tilfælde, Landmandsbogen VI. 18