Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

2 i 2 Balg og Overtagelse af en Landejendom. mere uafhængig af tørre Perioders uheldige Indflydelse paa Afgrsderne. Den af Naturen gode Jord forvalter ved dens nævnte Egenskaber paa en Ökonomist Maade dels den Plantencering, som tilfores den, og dels den for- holdsvis store Sum af Plantencering, der ved Omdannelserne i selve den paagceldende Jord frigøres og stilles til Raadighed for Afgrsderne. Men den af Naturen lette Jord er og bliver at ligne ved en slet økonom, idet dens ringe Absorbtionsevne ikke tillader Opsparing af Næringsstoffer, men lader en væsentlig Del saavel af den tilførte, som af ben i selve Jorden frigjorte sparsomme Plantencering gaa tabt, ligesom dens Foldydelse i alt for hsj Grad er betinget af gunstige Fugtighedsforhold under Vækstperioden. At det under alle Omstændigheder har sin store Betydning, baade hvad angaar den af Naturen henholdsvis tarvelige og gode Jord, at Kulturtil- standen er god, er en Selvfslge. Og ved Ksb eller Forpagtning af et Landbrug agte man ikke de Bekostninger ringe, som det vil medfsre, at raade Bod paa Forssmmelser i saa Henseende. Men mene Jorder kunne i for- holdsvis kort Tid ved Hjcelp af et hensigtsmæssigt Sædskifte, solid Brak- behandling og i svrigt ved Forfslgelse af Ukrudtet paa alle Stadier af Omdriften (foreløbig Skrcelplojning om Efteraaret — velrenset Roeafgrsde — Undgaaelse af 2 Vaarscedsafgroder i Trcek etc.) renses i forholdsvis kort Tid, idet een Rotation for den dygtige Landmand vil bære tilstrækkelig til praktisk taget at trænge Ukrudtet tilbage indenfor de rette Grænser. Og det JordbrUg, hvis ringe Foldydelse for en Del skyldes Uforholdsmæssig let og overfladelig Bearbejdning, vil gennem en successive forsigtig gennemfort For- dybning af Madjorden, ststtet til passende Forogelse af Gsdningsanvendelsen, give grUndet Haab om en derigennem tilvejebragt könnende Stigning af Afgrsderne. Men Praksis raader ikke over Ökonomist anvendelige Midler til indenfor et overstueligt Aaremaal at raade væsentlig Bod paa de frem- trædende Mangler i Jordens naturlige Bestaffenhed. Jordens Kraft maa bedommes i Forhold til dens naturlige Bestaffenhed. Thi ved lige Gsdningstilforsel og Produktion vil Jord med god Absorb- üonsevne eje et langt ftørre opsparet Fond af Plantencering end den lettere Jord. Ogsaa Madjordens Dybde spiller i saa Henseende en betydelig Rolle, idet det tilstedeværende Plantenceringsforraad — alt andet lige — tor paa- regnes at stige i ligefremt Forhold til denne. Et Landbrugs Afgrsder danne normalt en solid Maalestok for Jordens Kraft. Men overses maa det ikke ved Bedsmmelsen af Afgrsderne, at Anven- delse af hurtig virkende Kimstgodning kan forøge disse uden at betinge Op- sparing af Kraft i Jorden. Et andet Moment, som ogsaa i al Almindelighed sideordnet med de foranførte kan tjene som Vejledning ved Bedommelse af Jordens Kraft, er den stedfundne Produktion og Anvendelse af Staldgodning. Besætningens Stsrrelse, dens mere eller mindre stærke Fodring samt God-