Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landejendommes Vurdering. 271 Praksis forlængst godkendte Regel, at det gennemgaaende er Landejendommene med de daarlige Jorder, som, trods en nominelt lav Pris, dog betales for dyrt. Tvende Landejendomme, hvis Jorder gennemgaaende præstere den samme Foldydelse, kunne imidlertid ikke desto mindre meget godt ti ære af væsentlig forskellig Brugsværdi pr. Arealenhed, selv om der helt bortses fra even- tuel Forstel med Hensyn til Ejendommenes respektive Beliggenhed, Bygninger, Besætninger etc., men kun ses paa selve Arealets Værdi. Hvis de nævnte Landejendommes lige store Foldydelse er en Fslge af, at de gennem en lang Aarrcekke i den store Helhed ere drevne paa samme Maade — altsaa begge lige godt eller lige daarligt, og ved analog Produk- tion og Anvendelse af Gsdning — saa vil 1 Td. Ld. af den ene Ejendoms Areal sikkert have omtrent samme Brugsværdi som 1 Td. Ld. af den andens. Væsentlig anderledes stiller Forholdet sig derimod, saafremt Ligestillingen i Foldudbyttet flyldes den Omstændighed, at den ene Ejendom vel har daarligere Jord end den anden, men ved særlig god Drift har faaet Produktionen bragt op over det normale for Jord af tilsvarende Bonitet, medens paa den anden Side Ejendommen med den af Naturen bedre Jord ved daarlig Drift, grund og daarlig Plojning, Forurening af Jorden etc. har faaet sin normale Pro- duktionsevne væsentlig reduceret. Gaa vi i dette Tilfælde ud fra, at begge disse AvlsbrUg yde Afgroder, f. Eks. svarende til en halv Snes Fold — saaledes at den af Naturen daarlige Jord ligger nær Minimumsgrænsen for den Bonitet af Jord, som det ved de nuværende Konjunkturer lønner sig at drive efter det her til Lands almindelige System — vil Ejendommen med den af Naturen bedre Jord have en kendelig ftørre BrUgsvcerdi end den fsrste, idet hin i Modsætning til denne tor paaregnes i en dygtig Mands Haand at kunne blive kendelig mere produktiv end hidtil. Bed de foranstaaende Bemærkninger om Foldudbyttet som Maalestok for Jordens Godhed er der kun tcenkt paa almindelig Agerjord (Hojbundsager). Ved Bedsmmelsen af Humusjord, Engjorder m. v. maa der nemlig anlægges en anden Maalestok, idet Fugtighedsforholdenes Regulering eller Forudsæt- ningerne herfor, Arealernes almindelige Kulturtilstand, Græsvegetationens Mængde og Bestaffenhed m. v. overfor saadanne Arealer bliver af vcesentligst Betydning. Til Bedommelse af Skoves Værdi kræves særegne Forudsætninger. Jordens naturlige Bestaffenhed er et Moment af den storste Betydning med Hensyn til Bedsmmelsen af et Landbrugs Brugsværdi. Og hvor megen Vægt der end maa tillægges Jordens forhaandenvcerende Kulturtilstand, tør denne Faktor i saa Henseende dog ikke tillægges en saa vidtrækkende Betyd- ning som den fsrstncevnte. Thi af Jordens naturlige Bestaffenhed afhænger dens Evne til at fastholde saavel de med Gsdningen tilforte Plantencerings- stoffer, som den forhaandenvcerende Fugtighed, og til derigennem at stilles