Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

LandejciidomiiicS Vurdering. 277 er forløbet siden Taksationens Foretagelse, kunne tjene som nogen Vejledning til Bedommelse af Bygningsværdien. I de Tilfælde imidlertid, hvor Byg- ningerne repræsentere en uforholdsmæssig hsj Værdi, eller hvor de ere saa daarlige, at de maa erstattes af andre, bor jo i svrigt holdes for Øje, at for Landejendomme med Middeljord ville, alt efter Jordbrugets S korrekse, ved de nuværende Priser hensigtsmæssige og tilstrækkelige Bygninger kunne staffes til Veje for et Belsb af 225 å 300 Kr. pr. Td. Ld., saaledes at et Landbrug normalt ikke bsr debiteres for Forrentning af den Kapital, der herudover er deponeret i Bygninger. Denne sidste Del af Bygningskapitalen er derfor rettelig at henfore til Liebhaveriets Konto. Koderen af en Landejendom har følgelig under fornødent Hensyn til sin Kapital- magt at afgøre, i hvilket Omfang han tør indlade sig paa ved Bygningernes Værdsættelse at overtage den paagceldende Konto. Og han bor være sig bevidst, at uforholdsmæssig kostbare Bygninger for et Landbrug repræsentere en uproduktiv rentetærende Kapital og en Ekstra-Udgift til Vedligeholdelse, Assurance og Amortisation. Inventariet. Redskabers, Maskiners og andre Jnventariegen- standes Værdi bestemmes i Forhold til Anflaffelsesprisen for saadanne. I den store Almindelighed bor disse beregnes amortiserede i et Tidsrum af 10 ä 15 Aar, for Harver, Plove og tilsvarende Materiel maaske endog et ftørre Aaremaal, alt efter det paagceldende Materiels scerlige Karakter. For vel vedligeholdt Materiel vilde i Henhold hertil antydningsvis kunne opstilles folgende Afskrivningsstala for Værdien i Forhold til Anstaffelsessummen for tilsvarende nyt Materiel: 1ste Aar 15 pCt., 2det og 3dje Aar 10 pCt. aarlig, samt Resten af Anstaffelsessummen afstrevet i ligelige aarlige Rater i det resterende Tidsrum af den valgte Amortisationstid, dog med det Forbehold, at man ved dennes Udlob beregner det kassable Materiel til dettes Salgs- værdi, hvilken vel i al Almindelighed da vil andrage omkring 5 pCt. af ben oprindelige Anskaffelsesværdi. Beskatningsforholdene udeve selvfslgelig en væsentlig Indflydelse paa en Landejendoms Forrentningsevne og dermed paa dens Handelsværdi. Da Landbrugets Skatter for den alt overvejende Del ere reparterede paa Hart- kornet, er det givet, at i samme Grad som en Landejendom i Forhold til dens Produktionsevne har et relativt hojt eller lavt Hartkorn, kommer den til at udrede et forholdsvis hojt eller lavt Skattebeløb med dertil svarende Reduktion eller Øgelj’e af den i svrigt normale Handelsværdi. De enkelte Kommuners Skatteligning paa Hartkornet veksler jo som bekendt indenfor temmelig vide Grænser, alt ester de respektive Kommuners ftørre eller mindre Udgifter til Fattigvæsen, Alderdomsunderstottelse, Vejvæsen, Skolevæsen etc. Ogsaa dette Moment, saavel som en Landejendoms Forhold med Hensyn til Tiendepligt, er der derfor Anledning til at skænke Opmærksomhed ved Transaktioner, ved hvilke man paatager sig den paa et Landbrug hvilende Skattepligt.