Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

278 Balg og Overtagelse af en Landejendom. D. Land ejendommes Overtagelse. Ordning af Laan. Kim ganste undtagelsesvis vil Ksberen af en Land- ejendom være i Stand til — eller anse det for hensigtsmæssigt — fuldt nd at indlsse denne ved kontant Erlæggelse af den samlede Ksbesnm. En ftørre eller mindre Del as denne afvikles derfor, ved at Koberen overtager de paa Ejendommen hvilende Prioriteter eller erhverver Laan i Ejendommen mod Underpant (Hypothek) i denne. Saavel Stat som Kommuner have i den nyere Tid i betydeligt Omfang staffet sig Kapitaler ved Laan. I samme Grad som de herfor udstedte Obligationer ved deres betryggende Garantier for Indfrielsen af Laantagerens Forpligtelser bleve stærkt sogte af Kapitalisterne, blev det imidlertid vansteligere for den private Laantager at skaffe sig Laan paa passende moderate Bilkaar. For at raade Bod herpaa oprettedes Kreditforeninger, baserede paa det Princip, at Laantagerne i Forening pantsætte deres Ejendomme til Kreditforeningen. Denne skaffer da Laantageren det betingede Laan ved Udstedelse af Kasseobligationer med Sikkerhed i det samlede Pant. Disse Obligationer bliver det Laan- tagerens Sag at afhænde til Kapitalister og Institutioner i Henhold til den gældende Kurs. Denne sidste afhænger dels af den almindelige Rentefod og dels af Laanemarkedets Tilstand, idet stærk Tilgang af Laantagere med tilsvarende Udstedelse og Udbud af Obligationer trykker Kursen. I ovrigt anses de paagældende Obligationer som sikre og let afhcendelige Papirer. Koderne af disse komme nemlig ikke til at staa som Kreditor- overfor Enkeltmand, men overfor Kreditforeningen, hvis Interessenter hæfte solidarisk, hvorved Kreditors Risiko med Rette anses for meget ringe. Laantagerne ere paa deres Side sikrede mod Opsigelse af Laanet; de ere endvidere sikrede mod Renteforhojelse, og da det stedse vil ligge i Kreditforeningernes Interesse at skaffe Medlemmerne de billigst mulige Laanevilkaar, have disse endvidere Udsigt til en ved et rigeligt Pengemarked for- anlediget Nedgang i Renten. I saa Henseende kan henvises til den i de senere Aar stedfundne Konvertering af Kreditforeningsobligationer. Ved en i 1895 truffen Overens- komst mellem Landets Kreditforeninger konverteredes disses 4 pCt. rentebærende Kasse- obligationer ned til 372 pCt., idet Kreditanstalterne samtidig overfor det Bankkonsortium, som overtog Konverteringen, forpligtede sig til at ophore med Udlaan i 4 pCt. Obliga- tioner indtil Juni Termin 1900. Foreløbig ydes der altsaa kun Laan i 372 pCt. rente- bærende Obligationer, og enkeltvis er Renten endog endnu lavere. Ved Optagelsen af Kreditforeningslaan afgiver Laantageren til Reserve- fondet en vis Procent — i Regelen 2 pCt. — af det tilstaaede Laan. Udover de udstedte Obligationers normerede Forrentning yder Laantageren endvidere en vis Procentdel til Reserve- og Administrationsfond samt for- holdsvis lempelige Afdrag til Laanets Amortisering gennem et længere Aare- maal — alt at Udrede i halvaarlige. Terminer. For at fremme Kreditforeningernes Betydning som naturligt Mellemled ved Optagelse af Ejendomslaan tilstodes der i 1850 ved Lov disse Institu- tioner forskellige Begunstigelser, saasom Stempelfrihed for Gældsbeviser, Ret til, naar Debitors kontraktmæssige Forpligtelser ikke opfyldes, at gore Udlæg ved Fogden i Pantet og stille dette til Auktion uden forudgaaende Dom eller Forlig etc., idet Foreningerne samtidig stilledes under Indenrigsministeriets Kontrol. Jfslge samme Lov kan det af Kreditforeningerne tilstaaede Laan