Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
Jordens Benyttelse.
Jorden er beliggende i Forhold til Afsætning af JordbrUgsprodukter i det
hele taget saavel som til Marked af den ene eller anden særlige Art, hvilke
Lettelser i Omsætningen der tilbyder sig i Forbindelsesmidler af forflellig
Art, og hvilke Hindringer der msder ved Toldmare og lignende. Af Betyd-
ning bliver ogsaa ofte de nationale Ejendommeligheder, Skikke og Tilbsjelig-
heder, politifle Sikkerhedsforhold og den særlige Lovgivning samt endelig ikke
mindst Brugerens storre eller mindre Intelligens, Kyndighed og Energi, der
navnlig kan blive det afgorende for Benyttelsen der, hvor Kulturen er videst
fremskreden.
Paa lave Kulturtrin ere Bilkaarene i den ene og anden Henseende oste
lidet vekslende, og Jordens Brag faar et dertil svarende forholdsvis ensartet
Præg, til Skov, til Græsgang eller til Agerbrug med faa og ikke meget for-
flelligartede Afgrsder. Men under Forhold med en nogenlunde fremskreden
Kultur er der sædvanlig Tale om en samtidig Benyttelse af Jorden i meget
forstellige Retninger, som det, der er det fordelagtigste. Her træffes saaledes
jævnlig Side om Side de mere varige Knlturer i Skov, Eng og Græs-
gang, med de mere vekslende i Ager- og Havebrng, og selve Agerbruget,
som her dog i Regelen dominerer, kan ses at stræbe bort fra tidligere Tiders
Konservatisme til en jævnlig skiftende Udnyttelse af øjeblikkets og Stedets
vekslende Konjankturer, en Bestræbelse, der vilde være lige saa farlig for
det mere primitive Jordbrug, som den ofte er bleven en Nodvendighed der,
hvor Landmanden stal arbejde med en meget kostbar Jord og en stedse dyrere
Arbejdskraft.
Det stal være vor Opgave her i Korthed at fremdrage Grundbetingel-
serne og de relative Fortrin ved enhver Benyttelse.
De mere varige Kulturer have til Fællesejendommelighed deres forholds-
vis smaa Driftsudgifter, det vil sige beskedne Fordringer til Arbejde og
Kapital, og den forholdsvis store Sikkerhed, hvormed de dog levere deres
ikke stærkt vekslende Udbytte. Dette maa blandt andet ssge sin Grund deri,
at disse Kulturer i Regelen bestaa af Planter, der ere mere haardfsre og
varige, og som jo derhos til enhver Tid optage Jorden og derfor i særlig
Grad kUnne være i Stand til at Udnytte enhver god Anledning til Produk-
tion, til hvilken Tid den end maatte indtræffe, og deres Udbytte er derved
mindre afhængigt af Klimaets Uregelmæssighed. — Der er ved disse Knl-
turer sædvanlig slet ikke Tale om Bearbejdning af Jorden, og Bearbejd-
ningens frigsrende og oplosende Virkning paa Jordens Fond af Plantencering
kommer altsaa ikke disse til gode, de maa oftest ti cere henviste til den mindre
Mængde, der paa mere naturlig Maade frigøres, og de virke fslgelig mindre
Udpinende, men derfor ogsaa ofte mindre stærkt prodncerende. Deres Udbytte
er i hvert Fald i hojere Grad betinget enten af Jordens naturlige Fragt-
barhed eller af Tilforsel paa en eller anden Maade af særlig letflydende