Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

286 Jordens Benyttelse. Jorden er beliggende i Forhold til Afsætning af JordbrUgsprodukter i det hele taget saavel som til Marked af den ene eller anden særlige Art, hvilke Lettelser i Omsætningen der tilbyder sig i Forbindelsesmidler af forflellig Art, og hvilke Hindringer der msder ved Toldmare og lignende. Af Betyd- ning bliver ogsaa ofte de nationale Ejendommeligheder, Skikke og Tilbsjelig- heder, politifle Sikkerhedsforhold og den særlige Lovgivning samt endelig ikke mindst Brugerens storre eller mindre Intelligens, Kyndighed og Energi, der navnlig kan blive det afgorende for Benyttelsen der, hvor Kulturen er videst fremskreden. Paa lave Kulturtrin ere Bilkaarene i den ene og anden Henseende oste lidet vekslende, og Jordens Brag faar et dertil svarende forholdsvis ensartet Præg, til Skov, til Græsgang eller til Agerbrug med faa og ikke meget for- flelligartede Afgrsder. Men under Forhold med en nogenlunde fremskreden Kultur er der sædvanlig Tale om en samtidig Benyttelse af Jorden i meget forstellige Retninger, som det, der er det fordelagtigste. Her træffes saaledes jævnlig Side om Side de mere varige Knlturer i Skov, Eng og Græs- gang, med de mere vekslende i Ager- og Havebrng, og selve Agerbruget, som her dog i Regelen dominerer, kan ses at stræbe bort fra tidligere Tiders Konservatisme til en jævnlig skiftende Udnyttelse af øjeblikkets og Stedets vekslende Konjankturer, en Bestræbelse, der vilde være lige saa farlig for det mere primitive Jordbrug, som den ofte er bleven en Nodvendighed der, hvor Landmanden stal arbejde med en meget kostbar Jord og en stedse dyrere Arbejdskraft. Det stal være vor Opgave her i Korthed at fremdrage Grundbetingel- serne og de relative Fortrin ved enhver Benyttelse. De mere varige Kulturer have til Fællesejendommelighed deres forholds- vis smaa Driftsudgifter, det vil sige beskedne Fordringer til Arbejde og Kapital, og den forholdsvis store Sikkerhed, hvormed de dog levere deres ikke stærkt vekslende Udbytte. Dette maa blandt andet ssge sin Grund deri, at disse Kulturer i Regelen bestaa af Planter, der ere mere haardfsre og varige, og som jo derhos til enhver Tid optage Jorden og derfor i særlig Grad kUnne være i Stand til at Udnytte enhver god Anledning til Produk- tion, til hvilken Tid den end maatte indtræffe, og deres Udbytte er derved mindre afhængigt af Klimaets Uregelmæssighed. — Der er ved disse Knl- turer sædvanlig slet ikke Tale om Bearbejdning af Jorden, og Bearbejd- ningens frigsrende og oplosende Virkning paa Jordens Fond af Plantencering kommer altsaa ikke disse til gode, de maa oftest ti cere henviste til den mindre Mængde, der paa mere naturlig Maade frigøres, og de virke fslgelig mindre Udpinende, men derfor ogsaa ofte mindre stærkt prodncerende. Deres Udbytte er i hvert Fald i hojere Grad betinget enten af Jordens naturlige Fragt- barhed eller af Tilforsel paa en eller anden Maade af særlig letflydende