Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

. ______________________________________________________________________________________________________________________________ Grundlæggende Betragtninger. 287 kun i sidste Tilfælde ville de Deere i Stand til at levere et i absolnt Stsrrelse er ligt eller stsrre end det, der naas paa Benyttelse til Skov og anden Plantning maa da særlig fremhæves for Planteproduktionen, der vel er langsom, men forbunden med smaa Ncering, og Udbytte, der Ageren. Jordens som en Form Driftsudgifter og et forholdsvis sikkert og regelmæssigt flydende Udbytte. Selv om den i Jorden værende Mængde af tilgængelig Plantencering kun er meget ringe, ved Skoven at nøjes dermed, og gives der den kun Tid, kan dens Produktion ogsaa naa en betydelig Størrelse, idet den ikke blot lidt efter lidt udnytter, hvad der frigores, men tillige i Regelen dfsoger Jorden til en ftørre Dybde, hvorved den ogsaa bliver mere uberørt af Overfladens vekslende Vilkaar, særlig med Hensyn til Fugtighedsforholdene. Samtidig kan denne Produktion gores mindre afhængig af vekslende Konjunkturer, idet dens Pro- dukt vel kan tages Aar efter Aar, men ogsaa med længere Tids Mellemrum, efter som Produktpriserne eller andre Forhold maatte gøre det tilraadeligt. En overvejende Brug af Jorden i et Land til Skov horer imidlertid kun hjemme under tarvelige Natur- og Kulturforhold, idet den fremfiridende Kultur sædvanlig vil kræve en hurtigere og rigere Produktion, og ikke mindst vil den stedse stærkere Udstykning af Jorden ti ære ugunstig for Skovbruget som Hovederhverv, da dette har de bedste Betingelser for at lønne sig, hvor det drives i store samlede Arealer. — En anden Sag er, at det som en mindre fremtrædende Benyttelse af Jorden ved Siden af et fremskredet Agerbrug endog lan vinde i Betydning som lsnnende Brug netop med den fremflridende Kultur; thi i samme Grad som Skovens samlede Areal i et Land indskrænkes, vil Savnet af dens værdifulde Idelser blive mere soleligt, saa meget mere som det i de fleste Kulturlande og da ogsaa hos os sædvanlig er gaaet saaledes, at Agerbruget har bredt sig videre paa Skovbrugets Bekostning end okonomifl berettiget; baade Statsforanstaltninger og mere private Bestræ- belser for at fremme Plantningen boere da ogsaa tydelig Vidne om, at dette erkendes. Ikke mindst maa det fremhæves, at gode Lee forhold ofte ere blevne sjældnere, samtidig nied at den intensivere Kultur har gjort Savnet af dem stedse foleligere, ikke mindst i et saa blæsende Klima som ti ort, og har den nyere Tid end til Dels medfort en lige- ligere Fordeling af Aarets Arbejder, og har Transportmidlernes Udvikling end gjort Skovarealer ved ethvert Avlsbrug mindre nødvendige, har det dog langtfra tabt sin Betydning for Landmanden, hverken at Plantningerne give nyttig Beflcestigelse paa Tider- as Aaret, da Agerbruget trænger mindst til Hjælp, eller at de yde billigt Træ til Brændsel og anden Anvendelse. Det billige Træ taaler ikke lang Transport, men kan ofte vindes med yderst ringe Driftsomkostninger og paa Arealer, der enten flet ikke eller kun vanskeligt kunne komme til Nytte paa anden Maade, og saadanne Arealer findes der saa at sige ved enhver Ejendom om end i meget forskellig Udstrækning. Et bestaaende Skovareal bor man derfor betænke sig vel paa at rydde; passet paa en tilfredsstillende Maade vil dets Værdi snarest være stigende fra Aar til Aar, selv hvor det sindes paa Arealer, der kunne ventes vel egnede ogsaa til anden Benyttelse. I endnu hojere Grad end om Arealers Brug til Trceplantning gælder det imid- lertid om Benyttelsen til Eng, at den paa megen Jord er den absolut givne, ikke blot i og for sig den mest lønnende, men noget nær den eneste mulige. Man kan van- skelig lave Eng, hvor Forholdene ikke af Naturen anvise eller i hvert Fald begunstige en saadan Anvendelse, og hvor dette er Tilfældet, vil der sjældent være Grund til at tænke paa nogen anden Benyttelse; Maalet maa være at udvikle de forhaandenvcerende Engbrug til den storste Fuldkommenhed. Engarealernes Hovedejendommelighed er en saadan Beliggenhed, at Vandet soger til eller let lader sig fore til, til Dels endog hen over dem, uden at dog en saadan Sænkning af Vandspejlet er udelukket, at Bunden kan J -