Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

288 Jordens Benyttelse. bevares sund og vel udluftet. Herved blive Engplanterne kun lidet afhængige af Ned- børens Uregelmæssigheder, og da Vandet, der tilfores dem, ikke blot yder Væde, men ofte i rigeligt Maal ogsaa anden Næring, kan denne Kultur ogsaa uden Godningstilsorsel ofte give ny Afgrøder, og det bliver i mange Tilfælde aldeles overvejende Aargangens Varmeforhold, der ere bestemmende for, om Engudbyttet stal blive forholdsvis stort eller lille. Ved sin forholdsvis sikre Foderproduktion bliver Engarealet en værdifuld (Støtte for Vinterernceringen af det til Avlsbruget knyttede Kreaturhold; men dets Betydning i saa Henseende maa dog siges at blive mindre, i samme Grad som Foderproduktionen paa Ageren bliver mere sikker, hvad den jo tør siges at blive med den fremstridende Udvikling. I hojere Grad vil det til enhver Tid bevare sin Betydning, at der ved Engafgrodernes Opfodring tilflyder Ageren et ekstraordinært Godningstilskud. Ganste vist beroves der saaledes Engarealerne hvert Aar en betydelig Mængde Plantencering, men da denne i hvert Fald for en væsentlig Del og ofte helt erstattes gennem det tilflydende Band, ere Udgifterne til Godning saavel som til Arbejde her forholdsvis ringe, og skont Brutto-Udbyttet sædvanlig er mindre, bliver Nettoudbyttet og dermed Kapitalværdien af den gode Eng ofte ftørre end af Ageren. Et godt Engareal bryder man derfor ikke til andet Brug, naar ikke Vandstandsforholdene ere undergaaede en alvorlig Forandring; men man har paa den anden Side ogsaa sjældent Lejlighed til at stabe helt ny Engbrug i Egne, der længe have været under Kultur. Mindre bestemt begrundet i de givne Naturforhold er Jordarealernes Anvendelse til varig Græsgang paa hoj Bund. Her er ikke som ved Skoven og Engen Tale om en stadig Kilde til Vandforsyning, og denne Kultur vil derfor dog naturligst være bundet til og træffes da ogsaa hyppigst enten i Egne, hvor Grundvandspejlet ligger nær Overfladen (Marskegne), eller hvor Temperaturen er lav, (Bjcerggrcesgange) eller endelig, hvor Nedslaget er rigeligt særlig i de egentlige Vcekstmaaneder; men hvor disse Betin- gelser ere til Stede, repræsentere saadanne Grcesbrug oste en Jordbenyttelse af forholdsvis hoj Vcerdi. — Det naturlige vedvarende Grcesleje horer jo i Virkeligheden til den ældste Brug af Jorden, og hvor det kun benyttes til Græsning af Kreaturer, der kaste deres Godning paa de samme Arealer, hvor de soge deres Fode, ere da ogsaa Betingelser til Stede for en uforstyrret Brug gennem lange Tider. Jorden vil ved dette Brug paa naturlig Maade regelmæssig gengives det meste as, hvad der beroves den as Plantencering, og hvad der heri maatte mangle, vil ofte kunne ventes erstattet ved Forvitringen i selve Jordbunden, for ikke at nævne mere tilfældige Kilder, som hvad der kan tænkes tilfort igennem Luften ved besøgende Fugle eller paa anden Maade, og vil Produktionen i For- hold til Arealets Størrelse end undertiden kun vcere ringe, betinge de oste forsvindende smaa Driftsudgifter dog et forholdsvis stort Netto-Udbytte. Forskellighederne ere imid- lertid meget store, og medens de bedste Arealer med vedvarende Græs kunne overgaa den fortrinligste Ager med Hensyn til Netto-Udbytte, staa de tarveligste Græsningsarealer i den Henseende tilbage for det ringeste Agerbrug. Saadant varigt Grcesbrug finder forst og fremmest ved Siden af Agerbruget en Plads der, hvor der drives ensidig Korndyrkning, som Almindinger og Overdrev ved Siden af Alsæds- og Vangbruget. Men med den tiltagende Opdyrkning bliver det selv- følgelig stedse tarveligere Arealer, der endnu forbeholdes dette Grcesbrug, og Agerbruget maa ved Siden af Korndyrkningen i sig optage det kunstige, mere eller mindre kortvarige Grcesleje, som karakteriserer det ogsaa hos os vel kendte Kobbelbrug. — Men som det kunde siges om Skovbruget, gælder det ogsaa om det varige Grcesleje, at det indenfor en vis Begrænsning kan vokse i Betydning og Vcerdi med den stigende Kultur. Det er da ogsaa en vel kendt Erfaring, at Sporgsmaalet om Agers Udlæg til varigt Græs trænger sig stærkt frem ofte just der, hvor Kulturen er videst freinskreden. De Ejen-