Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

296 Jordens Benyttelse. meget stor Betydning. Det maa med de stigende Arbejdspriser ikke vurderes lavt, hvad der i saa Henseende er naaet og endnu lader sig naa gennem en forbedret Kultur og en bedre Fordeling af disse Kræfters Anvendelse, og Sædskiftet har en ikke ringe Indflydelse derpaa. De ensidige Kulturer ere i Regelen ikke gunstige i saa Henseende, hvorfor det ogsaa i den Retning betsd et Fremskridt, da der i videre Udstrækning optoges Foderafgrsder i Driften, og selv i Perioder, der i anden Henseende gaa stærkt imod Kornavlen, vil ikke blot Hensynet til den for Kreaturholdet nsdvendige Strselse, men ogsaa den gode Arbejds- fordeling kræve, at der saa vidt muligt bevares nogen Kornavl. Denne giver navnlig Beskæftigelse i Midsommer og Midvinter med Hsstning og Tcersk- ning, medens Foderafgrsderne og da navnlig Rodfrugterne lægge stærkest Beflag paa Arbejdskraften i Forsommeren og Efteraarsmaanederne. Derhos er der jo med Hensyn til Fordringerne til Arbejdskraften i det hele taget en meget stor Forskel paa de forstellige Afgrsder, og Spsrgsmaalet om, hvorvidt Arbejdskraften er rigelig og billig eller knap og dyr, bliver derfor meget væsentlig medbestemmende for Valget af Afgrsder i Sædskiftet, hvor f. Eks. Rodfrugt og langvarigt Græsleje i den Henseende staa som særlig Udprægede Modsætninger. Det er de her fremdragne Forhold, som med eller uden vor bevidste Ledelse have givet sig Udtryk i de forstellige Sædstifter, der have været i Anvendelse i Tidens Lsb, og som den Dag i Dag veksle i den Grad fra Sted til Sted, at der vanstelig lader sig opstille et bestemt Sædskifte som det afgjort bedste for nogenlunde udstrakte Egne eller for forstellige Tider. Men jo bedre den enkelte Landmand til enhver Tid forstaar at ordne sin Drift i god Overensstemmelse med Tiden og Stedets Vilkaar, desto ftørre Udsigt har han til, at hans Arbejde bliver vel lsnnet. Vi skulle her ikke gaa ind paa en udforlig Skildring af „Sædskiftets" i mange Retninger saa oplysende Historie. I sine Hovedtræk vil den være bekendt som en Bevægelse fra det for Fcellesstabstiden ejendommelige „Vang- brug" til „KobbelbrUget" med sin delvise og mere eller mindre spredte Til- nærmelse til „Vekselbruget" eller en mere eller mindre „fri Drift"; men vi skulle i vor Betragtning stille os midt i vor Tid og vort Land og i Korthed fremdrage de Sporgsmaal, der med Hensyn til Scedstiftet maa siges snarest at paatrænge sig til Besvarelse for den mindre erfarne Landmand. Der kan saaledes sporges om, hvorvidt man bor fortsætte med den Drift, der forefindes paa en overtagen Ejendom eller, hvad der omtrent er det samme, med den, som man hidtil har benyttet. Det staar da ganske vist som en god Regel, at bor Landmanden være tilbageholdende, konservativ, med noget, maa det ikke mindst gælde om gennemgribende SEndringer i Sædskiftet; men alt kan overdrives, og det gælder utvivlsomt om den Konservatisme, som har ladet et mere eller mindre uforfalflet Kobbelbrug med det halve Areal i