Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Grundlæggende Betragtninger. 295 Forhold mellem Salgsafgrsder og Foderafgrsder. Jo mindre op- dyrket et Land er, desto mindre Trang vil der vcere til at avle Foder pan Ageren, og for saa vidt der her hersker nogen inderligere Forbindelse mellem Agerbruget og Husdyrholdet, har dette sidste sædvanlig kun til Opgave at nyttiggøre Affaldet fra hint, særlig Halmen. Selv langt ind i en Periode, hvor dog en storre Del af Marken har maattet afses til FoderprodUktionen, betegnes Husdyrholdet endnu ofte kun som et „nodvendigt Onde", nodvendigt, fordi man dog i stedse stigende Grad føler Unndvcerligheden af nogen Gsd- ningsproduktion i Forbindelse med Agerbruget. Med den stedse voksende Handelsomsætning og den stadig mere udtsmmende Beslaglæggelse af al Jord i Agerbrugets Tjeneste forandre imidlertid Konjunkturerne sig for de to Slags Landbrugsprodukter, samtidig med at Kravet om mere og bedre Gsd- ning bliver stadig mere uafviseligt. Den i Agerbruget altid berettigede Kon- servatisme gør sig ganske vist og ofte i ()øj Grad til Overdrivelse gældende; men der strides dog frem fra den mere eller mindre rene Korndrift til Sæd- skifter, hvor en Fjerdedel, en Tredjedel, maasie Halvdelen vies Foderproduk- tionen, ja ofte naas der frem til et Agerbrug, hvor Foderavlen er den otier- vejende, for ikke at nævne, at det særlig i Overgangsperioden kan hænde, at endog hele Kornavlen gaar med som Kreaturfoder, og der maaste endda ster yderligere Jndksb af Handelsfodringsmidler. Er en saadan Drift forenet med omhyggelig Indsamling og Brug af den stærkt forsgede Mængde af værdifuld Gsdning, kan det blive ensbetydende med en overordentlig Frem- gang i Jordens Kultur; men bceres den ikke oppe af scerlig gunstige Kon- junkturer, vil den snart vise sig at være en Drift, der stiller store Fordringer til Brugeren, og naar disse ikke tilfredsstilles, bliver saa kostbar, at den maaske kan give en rig Son, men i hvert Fald giver en fattig Fader. Reaktionen kræver LEndringer i Driften, der hurtigere og sikrere giver et könnende Udbytte, og den vil saa meget snarere vinde Fremgang, naar den stigende Konkurrence endelig ogsaa otier sit alvorlige Tryk paa Husdyr- produkterne, samtidig med at den ved billigere Adgang til Kunstgsdning af forstellig Art giver en Anvisning paa, hvorledes man kan gøre sig Haab om at vedligeholde Jordens Frugtbarhed uden noget Kreaturhold af Betydning. Der kendes da i Sædskiftet delvis en Tilbagegang til Kornavl i videre Ud- strækning eller til Avl af andre Planteprodukter, som tillade en direkte Afsætning som Sukkerroer, Cikorie, Scedefrs o. l., ligesom en vaagnende Interesse for Grongsdstningsafgrsder er et Udtryk for Unstet om at kunne gennemføre en saadan Drift uafhængig af Kreaturholdet. Arbejdsvilkårene og Arbejdets Fordeling maa der ved Sædskiftets Ordning vies et særligt Hensyn. Haand- og Hestearbejdet andrager almindelig omkring ved Halvdelen af Omkostningerne ved Produktionen i Landbruget, og en i god Forstand sparsommelig Anvendelse faar derfor en