Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

294 Jordens Benyttelse. rette sig efter den storre eller mindre Mængde let tilgængelig Plantencering saavel af saakaldt mineralst som af kvcelstofholdig Natur, der findes i Jorden, stille disse Forhold sig væsentlig anderledes ved Bælgplanterne. De ere Udrustede med Rsdder, der have stor Evne til at bane sig Vej ned igennem Jorden til betydelige Dybder, samtidig med at deres Rodhaar i scerlig Grad eje Evnen til af den raa Jord at uddrage Næring, der er util- gængelig eller vanskelig at tilegne sig for de andre Kulturplanter, og de ere derhos, som bekendt, tillige i Stand til af Lufthavet at tilegne sig ikke blot deres Knlstof-, men ogsaa deres Kvcelstofncering. Disse Planter ere derfor de af vor Kultur mest Uafhængige, men derfor ogsaa dem, hvis Udvikling vi ere mindst i Stand til at paavirke ved vore Kulturmidler. Gælder det end som almindelig, letforstaaelig Regel, at en Planteart afgiver den sietteste Forfrugt for sig selv, gælder dette derfor ganste særlig for Bælgplanternes Vedkommende; der maa i Sædskiftet helst være længe imellem deres Dyrk- ning paa samme Sted, medens de af den samme GrUnd just ere gode For- frugter for andre Afgrsder (Fortidens „berigende" Planter). De almindelige langstraaede Scedarter og de fleste af vore andre Afgrsder taale langt bedre at følge efter hinanden eller sættes lettere i Stand dertil ved Kulturmidler, navnlig rigelig Gsdflning og omhyggelig Bearbejdning. Hvilke Afgrsder der bor indgaa i Scedstiftet, og hvor megen Plads de der bør optage, er selvfslgelig ogsaa i hsj Grad afhængigt af Markedets Krav. Under mindre udviklede Forhold har Agerbrugeren ofte sin vigtigste Afsætning i sit eget og Husstandens Behov til Brug og til forskellige Natural- ydelser, og Afgrsdernes Art bestemmes da væsentlig af hans egne mere eller- mindre udviklede Krav til Livet. Kan der derimod arbejdes for et storre Marked, der samtidig let forsyner Brugeren med det, han ikke selv vil eller kan avle, bestemmes Afgrsderne i Scedstiftet væsentlig efter et saadant Mar- keds Fordringer, som de findes udtrykt i de tilbudte Produktpriser. Der bliver her Brug for nøje Overvejelse af, hvad der betaler sig bedst, idet der sam- tidig tages Hensyn til Markedskonjunkturerne og Produktionsomkostningerne samt den enkelte Kulturs Forhold til Driften i det hele taget saavel i øje- blikket som i den kommende Tid. Et scerlig betydningsfUldt Balg vil her ofte komme til at staa imellem Afgrsder til direkte Afsætning og saadanne, der forst indirekte gennem Hnsdyrbrug alene eller i Forbindelse med anden Industrivirksomhed naa frem til Markedet. Det sidste stiller de stsrste Krav til Arbejdskraft, Kapitalforstud samt Omhn og Dygtighed hos Brugeren, men det byder tillige de bedste Betingelser for Jordens Bevarelse eller Fremgang i Kultur, medens den direkte Afsætning lettere kan fsre til en sjeblikkelig vunden Fordel paa Fremtidens Bekostning. Den her bersrte Modsætning er scerlig karakteristist for det mere frem- flredne Agerbrug, hvor man i Sædstiftet kan træffe det mest forstelligartede