Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Grundlæggende Betragtninger. 293 udelukket, ligesom det samme kan blive Tilfældet, hvor Jordbunden enten er meget klippefuld og stenrig, i særlig Grad stift leret eller overvættes fint sandet, men ogsaa indenfor Agerbrugets givne Omraade træffes der jo store Modsætninger, der i sine Hovedtræk f. Eks. kunne træffes karakteriserede som 1) Omraadet for Vin- og Majsdyrkning, 2) for Vintersæd og 3) for Vaar- sæd, idet herved betegnes Trin i Forholdene fra dem med de gunstigste Natnr- forhold og dermed det frieste Valg til dem med det mest bundne Valg af Afgroder; thi medens Afgroder fra det sidstnævnte og næstsidste Omraade meget vel lade sig optage i de foran nævnte, er Muligheden for det omvendte Udelukket. Indenfor samme Omraade med Hensyn til Klima- og Jordbundsforhold bliver Valget af Afgroder igen betinget af den forhaandenvcerende mindre eller mere Udviklede Kultur, idet Valget stadig maa gaa ud paa at sinde det, der efter de stedlige Forhold er mest lsnnende, ikke blot fordi det er passende efterspurgt, men ogsaa fordi Forholdene begunstige dets Frembringelse. Der maa herved tages Hensyn til selve Planteartens Krav til Jorden og dens Kulturtilstand. Ikke blot at Jorden er mere stift leret eller let sandet, fugtig eller tør, kold eller varm, men ogsaa dens Kultur i Retning af god Afsivning, Mnldrigdom, Renhed og dens mere eller mindre gode Forsyning med tilgængelig Plantencering kan gore det nodvendigt for et tilfredsstillende Ud- bytte at vælge enten Arter og Afarter af den hsjest forædlede og derfor mest fordringsfUlde Slags eller helt modsat at sty disse for at holde sig til de nsjsomme, haardfsre, men ogsaa lidet Udbytte givende Planter. Medens man tidligere har stelnet mellem tærende og berigende Afgroder, med Tanken paa deres Forhold til Jorden, have vi nu let ved at erkende, at enhver Afgrsde, der fores bort fra Jorden, ogsaa i sig bersver denne en Del af dens Indhold af mineralsk Næring. Men ved fald Gyldighed staar det dog vedblivende, at der i denne som i andre' Henseender gør sig store baade kvantitative og kvalitative Modsætninger gældende mellem de forflellige Af- grsder, og at der ved Sædskiftets Ordning maa tages Hensyn hertil. Det folger jo navnlig heraf, at Planterne ingenlunde kunne være lige tiltalte af, hvilken anden Plante de have til Forfrugt, og at de ikke alle afgive lige god Forfrugt for de folgende Afgrsder. Plantearternes forskellige Krav. Et ganfle særligt Hensyn krcever dog den store Modsætning, der gør sig gældende i Forholdet til Jorden hos de Afgrsder, der hsre til Bælgplanternes Familie (Mrter, Bonner, Vikler, Lncerne, Lupin, Kloverarterne m. fl.) og hos andre almindelige Afgrsder, hvoraf de fleste hsre til Græssernes eller til de korsblomstredes Familier. Medens disse ere mere eller mindre henviste til at brede deres Rodnet i den sverste Del af Jorden, naar der ikke ydes dem særlig Hjælp og Op- muntring til at soge i Dybden, og medens deres Udvikling i hoj Grad maa