Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

292 Jordens Benyttelse. men Landmanden mangler ordnede Kreditforhold, eller Handel og Omsætning ere Udstykkede saa vidt, at han hverken kan komme til at nyde godt af den billige Kapital eller af de udviklede Omsætningsforhold, saa er en lsn- nende intensiv Drift betinget af, at disse Hindringer fjernes. Dette kan let blive en Eksistensbetingelse lige saa vel som det, at Jordbrugerens Omtanke, Indsigt og Energi staa paa Hsjde med de Krav, som den mere udviklede Drift stiller. — Foruden denne Driftens Grmndkarakter, der i fsrste Række bestemmes ved Prisforholdet mellem Prodllktionens Hovedfaktorer, gives der med Hensyn til Driftens Ordning i det enkelte en Vekslen, der bestemmes af mange Forhold og finder sit væsentlige Udtryk i det valgte Sædskifte. At Agerbruget virker med skiftende Afgrsder i hurtig Rækkefslge, er fsrst og fremmest begrundet deri, at det bygges paa Bearbejdning og Gsdst- ning, hvilket maa føre til Valg af Afgrsder, der kimne drives hrrrtigt frem og, efter at have ydet deres Produkt, atter hurtigt forsvinde, for at give Plads for ny Bearbejdning og ny Afgrode. Men at der tillige virkes med forskelligartede Afgrsder, og at disse sædvanlig ikke dyrkes Aar efter Aar, hver paa sin Plet af Jorden, men i stadigt Skifte optager den ene Del af Jorden efter den anden, har sin Grund i andre Forhold, vekslende fra Land til Land, fra Egn til Egn og fra Gaard til Gaard. Jndstrcenkede Agerbrngeren sig til Dyrkning af en enkelt Art af Afgrsde, saa at han altsaa drev Planteprodnktion uden Sædskifte, vilde hans Virk- somhed ganste vist vinde i Simpelhed og Overskuelighed; men han vilde snart finde, at disse Goder vare for dyrt ksbte. Risikoen ved en saadan Drift vilde i Regelen blive for stor, idet Udbyttet vilde falde alt for usikkert og Uregelmæssigt fra Aar til Aar, og dertil kom, at Arbejdets Fordeling paa de forskellige Tider af Aaret sædvanlig vilde blive i hsj Grad ulige, samt at Jorden snart vilde vise sig utjenlig til Dyrkning af den samme As grode, ja maaste endog blive ubrugelig for Dyrkning i det hele taget, dels paa Grmrd af Urenhed, dels paa Grund af Vanskeligheden ved at finde Midler til at bevare dens Frngtbarhed og dens fysiske Tilstand uforringet. Under mange Forhold vilde en saadan Kultur endelig have det imod sig, at den kun formanede at tilfredsstille en meget begrænset Del af Jordbrugerens egne Fornødenheder. Hermed ere da ogsaa de væsentlige Hensyn nævnte, der have ført og vedblivende føre os til ved Agerbruget at dyrke Jorden i et hensigtsmæssig ordnet Sædstifte. Valget af Afgroder, der optages i et saadant Sædskifte, er dog ingen- lunde frit. Allerede den vekslende Karakter af Klima og Jordbund sætter herfor sine ret bestemte Grænser. Jo mindre gunstige for Plantevæksten Naturforholdene i det hele taget ere, desto mere begrænset er Jordbrugeren i sit Valg. I de meget kolde og fugtige saavel som i de overvættes hede og tørre Klimater kan jo endog Tanken om et regelmæssigt Agerbrug helt være