Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Grundlæggende Betragtninger. 291 de forhaandenvcerende Vilkaar. Paa sine forste Udviklingstrin er det ganste vist bundet i faste, mere eller mindre ufravigelige Former; men ligesom de ydre Vilkaar med den fremflridende Udvikling sædvanlig antage en stadig mere mangeartet og foranderlig Karakter, bliver Agerbrugs-Systemet ogsaa efterhaanden mere lsst og frit. De herved fremkommende ofte meget forflellige Drift-Systemer kaldes i deres Modsætning snart for ekstensive og snart for mere intensive, idet man dermed vil betegne den mindre eller mere stærke Brug i Forhold til det dyrkede Areal, der gores enten af Arbejde eller Kapital eller af begge i for- ening. Ogsaa her gælder den skonomifle Lov, at det billigste Middel bsr bruges i vid Udstrækning til ret udtsmmende ot nyttig gsre sig de dyre Produktionsmidler. Hvor Jorden er billig, men Arbejde og Kapital ere dyre, vil den gode Dkonomi krceve forholdsvis store Arealers Anvendelse til at ud- nytte knapt forhaandenvcerende Arbejde og Kapital, og vi have den ekstensive Drift, medens den intensive vil udvikle sig der, hvor Jorden er dyr, medens enten baade Arbejde og Kapital eller en af Delene er særlig billig; er det Arbejdet, der er forholdsvis billigt, faas en arbejdsintensiv Drift i Modsæt- ning til den kapitalintensive der, hvor baade Jord og Arbejde ere dyre i Forhold til Kapitalen, der da bor anvendes i videste Omfang. Disse Forholds Indflydelse paa hele Driftens Karakter er ganste vist saa afgsrende, at den vil gsre sig gældende, hvad enten Brugeren er op- mærksom derpaa eller ej; men den klare Bevidsthed om Karakteren og Betyd- ningen af de Kræfter, vi have at virke med, og de Love, vi have at bsje os for, vil ogsaa i dette Tilfælde baade BrUgeren og udrnste ham med klog Forudseenhed. Han vil da f. Eks., naar han flytter fra Sted til andet, eller naar Tidsforholdene forandre sig, vide at vurdere det derved muligvis forandrede Forhold mellem de okonomiske Faktorer. Han vil bedre undgaa forst gennem Misgreb at stulle belceres om de Hensyn, som ny Vilkaar krceve, og tværtimod have Øjet fuldt aabent for om muligt at rydde Hin- dringer til Side og bane Vejen for den Udvikling, som han stsnner vil og maa kæmpe sig frem. Sagen er nemlig ikke klaret dermed, at f. Eks. hoj Jordrente og lav Kapitalrente i sin Almindelighed anviser en intensiv Drift. Vilkaarene stulle ogsaa i anden Henseende begunstige en könnende Udnyttelse i Agerbruget af disse Forhold. Hindringer for Gennemfsrelse af en saadan intensiv Drift, der paa lsnnende Maade bringer Jordens Produktion op imod dens absolute Hsjde, ville saaledes kunne soges i politifle og sociale Forhold, i Mangler ved Transportmidlernes og Omsætningsforholdenes gode Ordning eller i Jordbrugerens faglige Uddannelse. Enhver Usikkerhed i Samfundsforholdene, lige fra Krig og til Fare for Arbejdsnedlæggelser (Striker), vil være en Hindring for fuld Udvikling af den intensive Drift, og selv om der i et Samfund er alle andre Betingelser til Stede for en saadan, 19*