Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

290 Jordens Benyttelse. Kapital, der bringes til Anvendelse, og den Intelligens, hvormed Brugeren formaar at gøre dette. For ret at være egnet til Agerbrug, hvad der kort betegnet vil sige det samme som til Stadighed at holdes under Plov, maa Jorden saa vidt muligt til enhver Tid være tjenlig til Bearbejdning og kunne taale en saadan uden derved at blive mindre vel egnet for Plantevæksten. Det skal just være Agerdyrkningens Fortrin, at den ved sin Bearbejdning skaffer Betingelser til Stede for en frodigere og mere lønnende Plantevækst end ben, der vilde kunne naas uden Bearbejdning as Jorden. Idet Redskaberne losne, vende, skorne og blande Jorden, give de Luften friere Adgang og begunstige paa anden Maade de kemiste Omsætninger i Jorden, hvorved dens Beholdning af Plantenæring bliver lettere tilgængelig og hurtigere virkende, og den frigjorte Næring saavel som Væden og, hvad der ellers udefra tilfores Jorden, blandes og fordeles ligeligere, samtidig med at Planteroddernes Fremtrængen og Afsøgning af Jorden begunstiges ved dens losere og fførere fysiske Tilstand. Her er saaledes Anvendelse for rigeligt Arbejde, og da Ageren egner sig for mange forskellige Murer, bliver her Lejlighed for en udviklet Intelligens, faglig Indsigt og Omtanke til at gore sig gældende i hensigtsmæssigt Valg og kyndig Gennemførelse af de valgte Kulturer. Men for at give et nogenlunde sikkert Udbytte, vil det i Regelen være nødvendigt samtidig at arbejde med forskellige Kulturer, og Stald- godningen finder ikke blot her sin bedste Anvendelse, men er ogsaa her i særlig Grad nødvendig. Til Ager egner sig mindre godt den meget (bære, bindende Jord saavel som den meget lette, lose og letfygende Jord, og medens Beliggenheden maa være en saadan, at Vandet let lader sig bortlede, er en stcerk Hældning særlig uheldig for en Jord, der stadig holdes under Plov. Ikke blot vil al Bearbejdning og Behandling af Afgrøderne derved besvcerliggores, men der vil desuden let ske betydelige Tab ved Nedflylning as den løsnede Jord, af paasort Gødning o. a. Vælger man til Ager Jorder med de her antydede mindre heldige Egenskaber, maa det kunne begrundes enten i særlig gode Konjunkturer for Agerbrugsprodukter eller i en saadan Beliggenhed i Forhold til ftørre for Agerdyrk- ningen vel egnede Arealer, at det vilde falde ubekvemt og maaske være helt upraktisk at gore en Undtagelse for det mindre Areals Vedkommende. De for Ageren nævnte Vilkaar gcelde i alt væsentligt ogsaa ved Valget af Arealets Benyttelse til økonomisk Havebrug, til Dels endog i skærpet Grad, idet det dog maa fremhæves, at Havebruget i endnu hojere Grad formaar at gøre en Jord produktiv trods mindre gunstige naturlige Betingelser. Den ved Bearbejdningen svede kunstige Stotte for Plantekulturen er her fort et Skridt videre. Ved udstrakt Anvendelse af Haandkraft, ved bedre Lejlighed for Jordblanding, rigeligere Gødningsanvendelse og Tilvejebringelse af gunstige Læforhold for det mindre Areal samt endelig det omhyggeligere Tilsyn og Ledelse i de mindste Enkeltheder, som her kan bringes i Anvendelse, ere ogsaa Betingelserne til Stede for et betydeligt Skridt videre i Valg af fordringsfulde Kulturer, som formaa at lønne den anvendte, her endnu nødvendigere rigelige Arbejdskraft og store Godmngs- kapital. II. Jordens Benyttelse paa Ageren. (Valg af Afgrsde. Scedskifte). Agerbruget er her betegnet som et „vekslende" Brug af Jorden, og det kan som saadant lempes efter mange Haande Hensyn til Gunst for det endelige Udbytte. Men det stiller da ogsaa Krav om en mere eller mindre udviklet Evne hos Brugeren til paa hensigtsmæssig Maade at indrette Driften efter