Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

300 Jordens Benyttelse. det foregaaende Efteraar eller Vinter, kan sædvanlig ikke siges halvvejs at erstatte den vel gennemforte rene Brak; men hvor denne med Rette anses som Undværlig, kan Halvbrakken afgive en god Forberedelse for Vinter- sæden, efter at der i Forsommeren er nydt godt af en Grcesafgrsde, men begge Dele forudsætte Jord, der er i'god Kultur. Medens det forhen blev betragtet som en given Ting, at Brakken var det Sted, hvor man anbragte det meste, om ikke al Staldgsdningen, er denne senere bleven mere fordelt, og scerlig naar Brakken helt falder bort, rejser sig Spsrgsmaalet om, paa hvilke Steder i Sædskiftet Gsdningen da helst maa anbringes. Det naturlige ØrtfEe er jo at anbringe den der, hvor det betaler sig bedst, og lige saa rimeligt som det ved det ensidige Kornbrug er at gode til dettes Hovedafgrøde, nemlig i Brakken til Vinter- sæd, lige saa selvfslgeligt har det været, at Kornet maatte dele med Udlægs- marken, da det tidligere til Dels saa foragtede Hnsdyrhold kom til stsrre LEre og Værdighed. For saa vidt Kreaturholdet vedbliver at spille saa stör- en Rolle, taler da meget for nu at anvende al Staldgsdning udelukkende til Foderafgrsder, der vanstelig kmrne faa for rigeligt deraf, medens dette, som bekendt, meget vel kan gælde ved Korn eller andre Salgsafgrøder. Hvvr ofte der saa bor gsdes, bor vistnok til Dels bero paa Foderafgrsdernes Antal, idet disse, hvad enten det er Roer eller Grsnfoder, vel i Regelen bor have nogen direkte Godskning, og saa gcelder det jo for svrigt som god Regel, at man goder hyppigere i Sædskiftet paa den lette end paa den mere bindende Jord. Skal der godes direkte til Vintersæden, ville Handelsgsd- ningerne der finde en Ypperlig Plads, naar man ellers vil indlade sig med dem. (Se i svrigt Kapitlet om Gsdning i 1ste Bind.) Et Spsrgsmaal af Betydning ved Sædskiftets Ordning er det ogsaa, i hvilken Afgrsde der bor ske Udlæg til Klover og Græs. Det har almin- delig været betragtet som en given Ting, at Udlægget burde ske i en lang- straaet Afgrsde, oftest i Havre, sjældnere i Byg og mindre almindeligt i Vintersæd, fortrinsvis Rug. Havren har vel uvilkaarlig været valgt, fordi den i Kobbelbrnget sædvanlig fulgte som sidste Kornafgrøde efter Byg og Vintersæd, længst fra Gsdningen, og dette atter paa Grund as dens gode Evne til at Udnytte den sidste Rest af Godningskraft. Da man imidlertid begyndte at gode til Udlægget og efter dette maafke endog tog Gronjords- Havre, blev Havren mindre selvfslgelig Udlcrgsfrugten, den aflsstes ofte af Byg i denne Egenskab, og især hvor der blev Tale om at bryde Kobbelbrngets lange Række af Scedafgroder med etaars Klsver-Græs, blev Rugen ofte Ud- lægsafgrsden; men noget Utilfredsstillende har der været ved dem alle. Man maa sædvanlig gore Regning paa et noget formindstet Kornudbytte af den Afgrsde, hvori der lægges ild, og kan det grønne end bidrage til at forsge Halmens Foderværdi, kan det ganske sikkert ogsaa i en vanstelig Host baade