Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Grundlæggende Betragtninger. 301 gore denne vansteligere og dyrere samt forringe den hele Afgrsde. Er det saaledes ikke en ubetinget Fordel at være Dcekfrilgt for et Udlæg af Klsver og Grces, kan ikke heller disse siges at opvokse under de gunstigste Vilkaar i en almindelig til Modenhed dyrket Kornafgrode. Er denne vellykket, vil den ofte i lovlig hoj Grad tage Lys og Luft fra Udlcegsplanterne, og gaar den i Leje, vil den fUldstcendig knnne kvæle navnlig Kloveren, og ofte vil det være snsteligt, om Dcekfrugten kunde fjernes tidligere, end det fler, naar den fsrst stal modne. Ligesom der kan være Tale om at afslaa Lejekornet grønt for at redde Udlægget, har det derfor i den nyeste Tid været forsogt at bruge Gronfoderafgroder til Udlæg, og de gjorte Erfaringer dermed synes at opmmrtre til Efterligning. Antallet af Skifter (Indtægter, Marker) bor staa i et passende For- hold til det Antal Hovedafgroder, der agtes dyrket. Dog bsr Tallet ikke gaa saa hsjt, at de enkelte Skifter ved mindre Ejendomme blive saa smaa, at Arbejdet udstykkes for stærkt, og det bor særlig ved store Ejendomme ikke være saa lille, at de enkelte Skifter blive for store, navnlig naar der her ikke benyttes to eller flere Sædskifter. At et enkelt Skifte er meget stort, kan medfsre forstellige Ulemper, saaledes bliver det Tab, der lides ved indtræf- fende Hagelstade, ved Rnstangreb e. l., let særlig stort, hvor samme Art af Afgrode er samlet paa et Areal, og hvor Jorden er uensartet, nsdes man i de store Skifter let til at dyrke en Afgrode under Forhold, der ikke passe for den. Forstellige Afdelinger i samme Sædskifte bor saa vidt muligt være lige store, saa at Forholdet mellem de forstellige Afgrsder bliver nogen« lunde det ene Aar som det andet og altsaa saaledes, som man ved Planlæg- gelsen har sandet det heldigst for Driften. Kan der ved Inddelingen i Skifter tages Hensyn til Jordens Beskaffenhed, saa at den indenfor samme Skifte kommer til at veksle saa lidt som muligt, vil det ganske vist være heldigst, men det maa dog ikke sie i for hoj Grad paa Bekostning af en god regelmæssig Form for hver Inddeling. Denne maa saa vidt muligt danne en Rektangel, i smaa Skifter helst af noget langstrakt Form, medens Kvadratet ofte vil være den bedste Form ved de store „Indtægter". Ester disse Bemærkninger om Sædskiftet og dets Ordning skulle vi sluttelig anfore nogle Eksempler paa Sædskifter, der have været eller ere i Brug, afpassede for forstellige Forhold. Sædskifter, som lægge Hovedvægten paa Kornproduktionen, medens Htlsdyrene helt eller for storste Parten finde deres Ernæring uafhængig af Græsmarken, ere s. Eks.: To Vangs Brug: Tre Vangs Brug: Fire Vangs Brug: 1 Brak. 1 Brak. 1 Brak. 2 Korn (Vinter- eller Sommerkorn). 2 Vintersæd. 2 Vintersæd. 3 Vaarsced. 3 Vaarsced. 4 Vaarsced. For at nærme sig tit Vekselbrnget og nyde Fordelene af Bcvlgsceds- afgroder som Forfrugt for Kornafgroderne og til Dels for paa Ageren at