Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
302
Jordens Benyttelse.
vinde noget ftørre Bidrag til Husdyrenes Ernæring har der af disses For-
mer udviklet sig andre, som dog ikke have spillet nogen videre Rolle her
hjemme, saa som:
1 Brak. 1 Brak. 1 Brak.
2 Vintersæd. 2 Vintersæd. 2 Vintersæd.
3 Brak. 3 Vaarscrd. 3 Bælgsæd.
4 Vaarsced. 4 Klover. 4 Vaarsced.
5 Brak. 5 Vintersæd.
6 Ærter. 6 Vaarsced.
Sædstifter, som vedblivende lægge særlig Vcegt paa KornprodUktionen,
men som paa Grund af den naturlige Græsnings Indskrænkning, forbedrede
KonjUnktnrer for Husdyrprodukter og for at „staane" Jorden have optaget
GræsbrUg i Agermarken, finde vi særlig i Kobbelbruget og dets Afcendringer
med Tilnærmelse til Vekselbrng, der har spillet og fremdeles spiller en saa
fremtrædende Rolle i vort LandbrUg:
1 Brak. 1 Brak. 1 Brak. 1 Brak (til Dels benyttet).
2 Vintersæd. 2 Vintersæd. 2 Vintersæd. 2 Vintersæd.
3 Byg. 3 Byg. 3 Byg. 3 Foderroer.
4 Havre. 4 Klover. 4 Fodermark, til Dels med Rodfrugt. 4 Byg.
5 Kløvergræs. 5 Halvbrak. 5 Havre. 5 Blandsæd.
6 Græs. 6 Vintersæd. 6 Kløvergræs. 6 Havre.
7 Græs. 7 Byg. 7 Græs. 7 Kløvergræs.
8 Græs. 8 Havre. 8 Græs. 8 Græs.
9-11 Græs. I det sidst anførte Sædskifte er der i Virkeligheden ikke meget af det
oprindelige Kobbelbrugs Ejendommeligheder; men det er dog langtfra det
rene Vekselbrug, der en Tid spillede saa stor en Rolle ved Drsftelsen af
Mndringer i Sædskiftet, for hvilke det saakaldte „Norfolker" Vekselbrng stod
som et Monster: „Vintersæd, Roer, Vaarsced, Klsver". Men det betegner
derved sikkert ganske godt, hvad det er, der hos os er ved at aflsse Kobbel-
brnget, det er den mere eller mindre fri Drift. Dette vil ikke sige den regel-
og planlose, men en saadan, hvor Driftens Leder ikke foler sig strengt bunden
til en bestemt Driftsplan, men tværtimod, idet han sidder inde med fuldt
Herredomme over sin Bedrift ststtet til tilstrækkelig Kapital og faglig Ind-
sigt, til enhver Tid bringer Jorden i bedste Overensstemmelse med øjeblikkets
Krav. Han brakker til enhver Tid og til den Udstrækning, som han finder
tvingende nsdvendig; men han har maaske ikke Brakes sin Plan, idet han
er klar over, at den er et Onde, der bor være Unodvendigt. Han er til
enhver Tid rede til efter bedste Evne at dyrke en Handelsplante, naar der
frembyder sig et fordelagtigt Marked for den, det være sig, at der aabnes en
Fabrik i hans Nærhed for Tilvirkning af Sakker, Stivelse, Cikorie, Sprit
o. a., eller der erobres et nyt Marked for denne eller hin Frosort, denne
eller hin Kokkenurt, og sporger nogen om hans Sædskifte, har han det ikke