Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Grundlæggende Betragtninger. 303 paa Fingrene som noget, der allerede fastsloges i hans Barndom. Han har sin Plan, han mangler ikke Forstaaelse af Vekselbrngets Fordele, men han staar som den overlegne, frit bedsmmende, vælgende og vragende Leder af Driften, for hvem det bevidste Maal er at naa det störst mulige Udbytte i øjeblikket, uden derfor at sdelcegge noget for Fremtiden. De benyttede Sæd- stifter ville da nodvendigvis frembyde en broget Afveksling, og Typerne blive talrige. Man har vanskeligt ved at fremstille bestemte Skifter som dem, der karakterisere en Egn eller et Land, men denne tilsyneladende Usikkerhed bliver juft et Vidnesbyrd om et Landbrug, hvis Ledere ere klare over det, de ville, og lade dette bestemme ved Iagttagelse af alle berettigede Hensyn til Tid og Sted. Paa en Gaard, der lægger Hovedvægten' paa Husdyrbruget, kan saaledes findes anvendt et Sædskifte med: 1) Runkelroer (godet). 2) Baarsæd (Roetop). 3) Staldfoder (godet og udlagt). 4) Kløvergræs. 5) Kløvergræs. 6) Kaalrabi eller Turnips og St. Hans Vikke-Rug (godet). 7) St. Hans Vikke-Rug, Turnips og Vaarsæd (Roetop). — I Egnen om en Sukkerfabrik kan f. Eks. træffes: 1) Brak, delvis benyttet. 2) Hvede. 3) Sukkerroer. 4) Byg. 5) Havre. 6) Rodfrugt. 7) Byg. 8) Kløvergræs; eller 1) Suk- kerroer (Kunstgødning). 2) Maltbyg. 3) Klover og Froavl. 4) Havre (Latrin og Kom- post). 5) Sukkerroer (Kunstgødning). 6) Seksradet Byg (Staldgodning). 7) Hvede (Stald- godning og Latringodning). Men i Egne herhjemme, hvor Frøavlen er traadt i Forgrunden, maa man oste endog erklære et Sædskifte for opgivet. Man saar Korn og Fro, efter som Forholdene passe bedst; efter Froturnips saas enten Rug eller Hvede, men efter Gulerods- og Runkelroefro kan Jorden ti ære saa uren, at den maa renses, for den atter benyttes. Flere Græsarter dyrkes med Fordel til Fro i Vintersædens Sted, men enkelte Sorter blive dog liggende i flere Aar, og endelig har det her Indflydelse paa Sædskiftet, at Konjunkturerne ikke tillade, at der dyrkes lige meget hvert Aar af de for- skellige Frøsorter. B. Planlægning for Jordens Benyttelse. Bed Redaktor, Landbrugskandidat Joh. Hansen. I et Land som Danmark, hvor Agerdyrkningen har spillet en frem- trædende Rolle i et meget langt Tidsrum, og hvor derfor en saa overvejende stor Del af den Jord, der i det hele taget egner sig til AgerbrUg, forlængst er taget under Kultur, vil det være sjældent, at der udbydes Arealer, som ikke ere bebyggede, og hvorpaa der ikke findes anvendt et eller andet Driftssystem. Landmanden, der overtager et Jordbrug her, vil derfor i Regelen ikke straks behove at udarbejde en Driftsplan; han vil som oftest, i det mindste fore- lsbig, knnne fortsætte i det gamle Spor. Med andre Ord: her bliver i de fleste Tilfælde ikke Tale om Paabegyndelse af Driftsordning, men kun om en mulig Overgang fra et System til et andet. Kun ved Deling af Ejen- domme eller Overtagelse af nyindvunden Jord bliver det nodvendigt straks at udarbejde en Driftsplan. Hvor en saadan Nsdvendighed ikke er til Stede, vil det i Almindelighed ogsaa være klogest at fortsætte den gamle Drift, selv om den ikke i.alle Maader er tilfredsstillende, indtil man har faaet det fornsdne Kendflab til