Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

304 Jordens Benyttelse. Jordens Beskaffenhed og de forstellige Forhold, der maa tages i Betragt- ning ved Valg af Brugsmaaden. Thi vel kan der i al Almindelighed gives Regler for, hvilke Driftssystemer der hore hjemme paa de forstellige Jord- arter; men der gives adstillige Jorder, som ikke let lade sig klassificere, og om et saa vigtigt Forhold som Jordens Gsdningskraft kan hin faas paa- lidelige Oplysninger gennem Afgrsderne. Handelsforholdene, Prisen paa Arbejdskraft o. s. v. ere ogsaa Faktorer, som maa tages i Betragtning, og disse kunne ikke godt bedommes paa staaende Fod. Kan der erholdes Op- lysninger om de Erfaringer, som ere gjorte paa Ejendommen gennem et længere Tidsrum, da vil det vcere rigtigst at tage Hensyn hertil. Det viser sig nemlig, at nogle Ejendomme ere særlig gunstige for Hesteavl, andre for Kvægavl o. s. v., og om man end sædvanlig tilflriver dette „et Held", saa er det dog mest rimeligt, at den egentlige Aarsag er at soge i Naturforholdene, selv om man ikke nærmere kan paavise disses Indflydelse. - Vi fremhæve Nsdvendigheden af at vcere varsom med Systemstifter, fordi saadanne altid medfsre betydelige Udgifter, og vil man som „ny paa Egnen" være for ivrig i den Retning, da kommer man let til at gøre det om igen, hvilket vil blive alt for kostbart. Men kommer man efter at vcere bleven tilstrækkelig lokaliseret til den Erkendelse, at Driftsplanen bor forandres, da vil man vel saa godt som altid forst ssrge for at faa indfsrt et passende Sædskifte, da dette jo maa betragtes som det egentlig grundlæggende og det, der giver hele Agerbruget sin Karakter. De forstellige Sædskifter ere omtalte tidligere og strrlle derfor ikke gentages her; det stal blot betones, hvor vigtigt det er at benytte de for Jordbunden bedst egnede KllltUrplanter, da Afgrsdens Sikkerhed afhænger saa væsentlig heraf. Som Grundlag ved Valget af Kulturplanterne stulle vi forsoge en Klassifikation af disse efter den JordbUnd, paa hvilken de bedst trives: SvcrrJord (Lerjord): Hvede, Toradet Byg, Vinterbyg, Havre, Ærter, Vikler, Heste- bønner eller Bonne-Vikker, Raps, Runkelroer, Rutabaga, Rødklover, Alsikeklover, Lucerne, Jtalienst Rajgræs, Engelsk Rajgræs, Rottehale, Eng-Rcrvehale, Eng-Svingel, Alm. Rap- græs, Hundegræs og Draphavre. Middelsvær Jord (Lerblandet Sand): Rug, Toradet og Seksradet Byg, Havre, Hor, Kartofler, Runkelroer, Rutabaga, Gulerødder, Rødklover, Alsike, Humleagtig Snegle- bælg, Engelsk Rajgræs, Rottehale, Engsvingel, Alm. Rapgræs, Ager-Hejre, Hundegræs og Draphavre. Let Jord'(Sandjord): Rug,.Havre, Boghvede, Lupiner, Kartofler, Turnips, Gule- rødder, Hvidklover, Humleagtig Sneglebælg, Serradela, Gul Rmrdbcelg, Uldhaaret Vikle, Spergel, Engelst Rajgræs, Stivbladet Svingel, Rod Svingel, Ager-Hejre, Hundegræs, Uldbladet Hestegræs og Fioringrces. Humusjord (Kultiveret Mosejord og lign.): Rug, Hvede, Seksradet Byg, Havre, Boghvede, Raps, Kartofler, Runkelroer, Rutabaga, Turnips, Gulerødder, Hvidklover, Alsike- klover, Italiensk og Engelst Rajgræs, Rottehale, Eng-Rcrvehale, Eng-Svingel, Alm. Rap- græs/ Hundegræs, Draphavre og Fioringrces.