Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Planlægning for Jordens Benyttelse. 305 Her er ikke opstillet en særlig Plantercekke for Kalkjorder, fordi der findes saa lidt udpræget Kalkjord hos os; det meste af, hvad der gaar under dette Navn, indeholder saa meget Ler, at det med lige saa stor Ret kan kaldes Lerjord, og Kulturplanterne maa altsaa blive omtrent de samme som paa denne. At Kalkjord afgiver en fortrinlig Vokse- plads for Bælgplanter, og at af disse Esparsette udvikler sig godt paa udpræget Kalk- jord, hvor meget faa andre Kulturplanter kunne trives, skal dog bringes i Erindring. En saadan Inddeling af Planterne maa selvfolgelig altid blive noget vilkaarlig; thi det er ikke fastslaaet og lader sig heller næppe saa nøje fast- slaa, hvad der flal forstaas ved svær Jord, middelsvær Jord o. s. v., og navnlig vil man i de forsiellige Egne forstaa ikke lidet forflellige Ting herved. Planternes Udvikling vil desUden foruden af Jordens naturlige Beftaffenhed ogsaa i væsentlig Grad var afhængig af de klimatiske Forhold, den forhaanden- værende Gsdningskraft, FUgtighedsforholdene o. s. v.; tilsyneladende ensartede Jorder kunne derfor forholde sig meget forflellige overfor samme Plante. Man vil se, at nogle Planter optræde i flere Grupper, ja en Del endog i alle; men hermed vcere dog langtfra sagt, at de udvikles lige godt alle Vegne, tværtimod, deres Stofproduktion vil som oftest variere temmelig stærkt efter JordbUnden. Og selv om man paa forsiellige Jorder anvender samme Planteart, maa man dog for hver enkelt Jordart udvælge den Varietet, som passer bedst, altsaa de nsjsomme Varieteter for de lette Jorder og de fordringsfulde, yderige for de svære*). I Brugsplanen for det samlede Areal vil man allerfsrst have at drage Skellinier imellem de forflellige Arealer, saasom Ager, Eng, Græsningsarealer, Kær, Mose, Skov etc. For Agermarken vil man dernæst have at Undersoge, om den kan drives i en samlet Rotation, eller om en Deling efter forstellig Beftaffenhed kan anses for nsdvendig. Da en saadan Deling af Arealet altid er forbanden med et Tab i Kraft under den daglige Drift, indlader man sig ikke paa den, medmindre virkelige Fordele kunne opnaas. Sædskiftet maa derefter bestemmes. Dersom det forhaandenværende Scedstifte ikke kan benyttes, eller dersom der intet er at begynde med, maa der træffes et Valg, og den storste Omsigt er der nodvendig, hvis rmodig store Tab stulle undgaas. Vanstelighederne bestaa ikke i at træffe Valget imellem en 7—8 eller 9-Marks Drift, men meget mere i at faa den endelig vedtagne Drift indfort paa Arealet. Thi hvad enten der er et Scedstifte i Forvejen eller ikke, vil man faa en Overgangstid, hvor Brugsplanen vil være lost fra faste Regler, men hvor man alligevel let begaar Fejlgreb. For- at kunne have den nødvendige Oversigt maa der udarbejdes en særlig Drifts- *) Da Hr. I. Hansen har været forhindret i at skrive Resten af Stykket om Planlæg- ning for Jordens Benyttelse, er dette Arbejde velvillig overtaget af Hr. Cand. H. Iversen. Ud g. Landmandsbogen VI. 20