Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

306 Jordens Benyttelse. plan for Overgangstiden, saa at man paa den bliver i Stand til at 'se baade tilbage og fremad. Man maa ikke forsynde sig imod Reglerne for en god Forfrugt. Man maa derfor se tilbage, at Afgrsden forud ikke flal virke uheldig for den Afgrsde, man agter at tage, og man maa tillige se fremad, for at den Afgrsde, man har bestemt sig for, ikke falder uheldig ind for den paafslgende. Ved Siden af dette Hensyn til Forfrugten, maa der ogsaa vaages over, at Storrelsen og Arten af hvert enkelt Aars Afgrsde i Over- gangstiden bliver nogenlunde normal, baade af Hensyn til regelmæssig Ind- tægt og til Gangen i den svrige Del af Gaardens Drift. De slemme Folger as en uden Omsigt gennemfort Driftsforandring ere bekendte. Brat gennemfort, saaledes at Skel udstikkes for den ny Inddeling, og at Tilsaaning det folgende Aar sker uden Hensyntagen til Forfrugt o. lign., vil en Driftsforandring hyppigt have de samme Folger i Rotationen som en forsomt Brakbehandling paa de paagceldende Dele af Arealet. Tabet vilde næppe blive ftørre, om man paa de uforstandigt benyttede Arealer indskod en Brakbehandling og saaledes direkte paatog sig det dermed for- bundne Tab. Overslag over Afgrødens Storrelse. Udbyttet af Arealet eller Avlen er afhængig af mange ind i hverandre gribende Forhold, saasom Jordbrm- dens Kultur og Renhed, stedlige Vejrforhold, Gsdningskraft og et godt Sced- flifte. Men ogsaa hvor disse Forhold ere ensartede, kan der iagttages store Udslag, der bunde i selve Ledelsen, i den personlige Dygtighed. Af disse Grande lader et vist Udbytte sig kun tilnærmelsesvis bestemme paa et givet Areal. Da en Udbytteberegning imidlertid hsrer til de Ting, der s krille udfores, dersom man ikke vil gribe ganste i Blinde, forssge vi nedenfor at skematisere en saadan Udbytteberegning for tre Jordklasser, henholdsvis svær, middelsvær og let Jord, eller for Hvede-, Byg- og Rng- jorder, der kan antages at svare til henholdsvis 7—8, 10—11 og 13—14 Tdr. Ld. pr. Td. Hartkorn. Med Hensyn til Afgrsdens Stsrrelse paa de nævnte Jordklasser gaa vi ud fra Forholdene, som de ere i Almindelighed, hvad Gsdningskraft, Renhed, Behandling og Sædskifte angaar, dog med det Forbehold, at to Vaarscedsafgrsder ikke tages umiddelbart efter hinanden i Rotationen, saaledes som det sker i det rene Kobbelbrug, endvidere at Brakken er bibeholdt eller kun delvis indskrænket, alt saaledes som man ikke sjælden træffer det i Nutidens Agerbrug. Med Hensyn til Halmmængden bemærkes, at den er beregnet efter folgende Forhold mellem Vægten af Korn og Vægten af Halm: Rug 2:5, Hvede 1:2, Byg og Havre 2:3. Dersom Græs- eller Gronfoder-Afgrsden anvendes til Afgræsning eller til Foder paa Stald, antages 1 Centner at svare til en Foderdag eller Græsdag for en Malkeko. Størrelsen af de Afgrøder, som vi under disse Forudsætninger vente af de tre Jord- klasser, vil ses af folgende Tabel: