Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

316 Jordens Benyttelse. Gennemsnits-Salgsprisen for Mastintorv, leverede frit i Jærnbanevogn sra den store Sparkær Mose Best for Viborg, er 3 Kr. for 1000 Torv. Det er vel værd at overveje, om man ikke i mange Tilfælde kunde staa sig ved at bruge gode Torv i Stedet for en- gelfle Stenkul. Det opgives, at P/2 Pd. Torv as bedste Slags gør samme Nytte paa Ildstedet som 1 Pd. almindelige Stenkul. Men den enkelte Forbruger maa indtil videre prove sig frem. Almengyldige Regler kunne ikke gives, for Torvejorden i de for- skellige Moser er bleven ganske anderledes undersogt, end det hidtil er sket. Jndtrl vrdere maa det da ogsaa tilraades Moseejerne ikke at gaa for rafl paa med at indrette Torvefabrikker. Torvestroelsens overordentlige Betydning er mange Gange fremhævet i det foregaaende (I, S. 356, 476, 484 og II, S. 219, 285, 343, 349). I Bd. III, S. 254 er mebbelt Oplysninger om Tilvirkningen under forskellige Forhold. Hertil kan endnu trlfoies, at en Tærskemaskine i Mangel af bedre kan benyttes til Torvens Sønderrivning. En Landmand, der har brugt denne Fremgangsmaade og anvendt Heste som Trækkraft, har beregnet Udgiften til 20 Øre pr. 100 Pd. Tørvestrøelse. Skal det drives i større Stil som paa ben eneste Fabrik, vi have af denne Slags i Danmark, i Lundergaards- mose ved Aalborg, da bruges en ftørre Maskine (Fig. 114), som har Lighed med en Pig- Dcrrskemaskme; fra Valserne falder Strøelsen ned paa en Sigte og derfra i Pressen, hvor den bmdes med Jcerntraad. Det nævnte Anlæg med sin 12 Hestes Dampmaskine, sine 2 Moller og sine 2 Presser har kostet 13,000 Kr. og kan tilvirke omtrent 45,000 Pd. Stelle daglig med en Bekostning af 60 øre pr. 100 Pd.. I Partier sælges det frit om Bord i Aalborg for 80 Are pr. 100 Pd. ^r. Det er ikke sjældent, at en Torvemose har givet en Landmand, der paa sin Mark havde godt Ler, Støbet til at anlægge et Teglværk. Naar han nemlig havde gsort den Erfaring, at han kun kunde sælge de allerbedste af de Torv, han lod flære, maatte han se sig om efter en Maade, hvorpaa han kunde gore de andre i Penge, og saa brugte han dem som Brændsel i en Teglovn. At en Producent af Skæretorv tillige er -eglbrænber, kan man hore anført som Bevis paa, at han leverer gode Torv til sine Kunder. Ogsaa Torvemel kan bruges i Teglværket; blandes det i Leret, hvoraf Stenene formes, da vil det under Brændingen fortæres, og man vil faa lette, porose Sten, der egne sig til at bruges i Hvælvinger. SU Teglværksbrug kan Lerets Indhold være meget forskelligt. Der kan tilvirkes udmærket smukke og holdbare Sten as Ler, som indeholder indtil 75 pCt. Sand. De stærkeste og tætteste Sten laves dog af Ler, som indeholder betydeligt mindre Sand. I Almrndelighed kan man regne, at der er omtrent 25 pCt. Sand i Ler til Mursten. Lerets Finhed kan ogsaa være hojst forskelligt. Til en god Mursten skal Leret bearbejdes og æltes saaledes, at Massen er ensartet helt igennem, inden Stenen formes. Ved at gennemskære den færdig æltede Masse med et Stykke Staaltraad, vil det straks vrse stg, om den er ensartet, jævnt blandet med Sand og fri for ikke æltede Dele der altrd ville fremtræde og vise sig i Snittet som Knaster. Bed Slemning fraskilles navnlig Sten. Det opstemmede Ler flyder med Vand ud i store Beholdere, der ere gravede i ^orden; naar det har bundfældes, lader man det ovenpaa staaende Band flyde af. Af stemmet Ler kan i Regelen fremstilles et udmærket Produkt. Til Mursten kræves ikke nogen stor Plasticitet. Til finere Sager og forskelligt farvede Teglværksvarer kræves derimod Ler, der er mere plastisk. Lerets Plasticitet kan proves paa en simpel Maade ved at tage en lille Smule deraf, rulle det imellem Hæn- derne og derefter trække i begge Ender af den lille Lerstang, man har faaet. Jo læn- gere den lader stg trække ud uden at deles i to, desto mere plastisk er Leret. Opførelsen af et mindre Teglværk med en aaben firkantet Ovn, hvori der aar-