Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Betingelser for at knytte tekniske Binceringer til Landbruget. 315 Maade, bor man altid sorge for, at det afgravede Stykke ikke kommer til at henligge som Sump eller So, men bliver benyttet som Ager eller Eng. Torvejord kan udnyttes og bringes i Handelen som Brændsel, som Torvestroelse og som Torvemel. ' Til Brcendselstorv, som flulle være Handelsvare, kan al Torvejord bruges, som ikke indeholder over 1,5 pCt. Svovl eller 15 pCt. Astedele. Torvejordens Vægtfylde, der kan være meget forstellig, vil have en ikke ringe Betydning, naar man vil skære Torv til Salg, idet den, i Forhold til sin Vægt, meget store og derfor lose Torv dels indsuger megen Fugtighed, dels kræver uforholdsmæssig stort Rum under Transporten, Opbevarm- gen og Forbrændingen*). Dersom man derimod ved hensigtsmæssige Maskiner bearbejder den lose, svampede Torvejord, da kan dens Vægtfylde forhøjes en halv Snes Gange, hvorved de nævnte Ulemper ville svinde ind. Bedre er det dog at blande den svampede Torvejord med ben, der af Naturen er vægtig, men maaske tillige askefattig; denne sidste vil nemlig under Torringen let smuldre. Ved en Sammenarbejdning af de ovre losere og de nedre fastere Lag i en Mose kan man faa en holdbar Torv med en Vægtfylde af 1,25. Den her i Landet tilvirkede Maflintorv har sædvanlig, naar den er fuldstændig tor, en Vægt af 1 Pd. pr. Stk. Den er enten Formetorv eller Pressetorv. Formetor vene æltes i en Maskine, der bestaar af en aflang Trækasse, omtrent 21 Tommer hoj og bred, gennem hvis Midte efter Længden der gaar en Jcernalsel, be- sat med krumme Knive i Skruegang; denne Jcvrnaksel sættes i Bevægelse enten ved en Hestegang eller ved en Kraftmastine. Torvejorden fyldes i den ene Ende af den lange Trækasse og drives, under Tilsætning af Vand, og medens den gennemarbejdes af den roterende Aksels Knive, hen til den anden Ende, hvor der er en Udlobsaabnin'g. Den æltede Masse fores saa til en Plads, hvor den bringes i Træforme uden Bund, der staa paa Jorden. Formene loftes af, medens Torvene blive liggende for at torres. Ved at forlægge Formningspladsen fra selve Mosen til Hojbund, bliver man mere uafhængig af Vejret og fan forlænge den aarlige Arbejdstid betydeligt. En Æltemaskine, bestemt til at drives af en Hest i en Hestegang, er ca. 6 Fod lang og koster omkring 300 Kr. Den kan med 5 Mands Betjening levere ca. 1500 ©tir. Torv i Timen. Tilvirkningsomkostningerne kunne, naar Maskineriet haves, regnes til 1 Kr. 25 Ore for 1000 Torv. En Æltemaskine, bestemt til at drives med en 10 Hestes Dampmaskine, er ca. 25 Fod lang og kan med en Betjening af 20 Mand og 4 Heste le- vere 10,000 Sikr. Torv i Timen. Tilvirkningsomkostningerne kunne paa denne Maade bringes ned til 90 Dre for 1000 Torv. Men et Anlæg af denne Art vil koste omtrent 50,000 Kr. og egner sig ikke til at drives som Bierhverv ***) Pressetorv bearbejdes uden Vand. Torvejorden fyldes i en Mastine, der ligner en Kodhakkemastine; heri gennemæltes og sammenpresses den og kommer ud som en fortlobende, firkantet Streng. Den hugges i passende Længder, som saa lægges til Tor- ring. En Pressemaskine, der er bestemt til at drives af en 2—3 Hestes Motor, koster 650 Kroner og leverer, med en Betjening af 7 Mand, 2 Drenge og 1 lille Hest, om- trent 3000 Torv i Timen. Tilvirkningsomkostningerne ville blive omtrent 1 Kr. pr. Tusinde Torv. ’“) Ved Siden af Skæretorv fremstilles ogsaa.Æltetørt) uden kostbare Anlæg. Den sorte Torvemasse bearbejdes ved Mennesters eller Kreaturers Fodder, inden den formes. **) Der anbefales at tage omtrent * * * * * * 1/i Del af den lyse Torvejord, som ogsaa kaldes „Hundekod", og s/4 Dele af den gode Torvejord. . »»*) Mgr Torvejorden er under Vandet, bruges en Æltemaskine, der staar paa en Pram. I dette Tilfælde maa der altid bruges Damp- eller Petroleumsmotor.