Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

314 Jordens Benyttelse. C. Betingelser for at fuljttc tekniske Binmiilger til LwdLrngct. Ved Forstander L. Schroder, Askov. For et halvt Aarhundrede siden var en Landbrugers Virksomhed langt mere om- fattende end nu. I de trange Tider havde man erfaret, at det var svært at skaffe Penge til Udbetalinger, og derfor stræbte man ved Virksomheden paa sin Ejendom ikke blot at vinde de Raaemner, der behovedes til Bolig, Brændsel, Belysning, Fode og Klæder, men ogsaa at gore dem færdige til Brug. Det gjaldt om at være saa uafhængig som muligt baade af Kobmamd og af Haandvcerkere. Det var mange Arbejder, der foregik paa Mark og Eng, i Skov og Mose, i Lo og Stald; men dertil kom en anden Række Arbejder i Huggehuset og Vedskjulet, i Kælder og Bryggers, i Kokken og Spindestue, med Væv oq med Naal. Bevægelsen kom siden til at gaa fra Alsidighed til Ensidighed. Da de gode Tider- kom, , blev bet Opgaven at frembringe en Mængde af de Landbrugsprodukter, som vare i hoj Pris, og at indskrænke sit Arbejde til det, der svarede bedst Regning. Der kom store Indtægter, og man var da heller ikke betænkelig ved at paatage sig store Udgifter. Levemaaden blev forandret. Flere og flere Kolonialvarer brugtes i Husholdningen; flere og flere Mamlfakturvarer indkobtes. Haandværkerens Hjælp paakaldtes, hver Gang der gik Bræk paa et Redskab eller paa et Hus. Kvindernes Husflid indskrænkedes ved Meje- rier, Bryggerier og Bagerier; Væven forsvandt, og Rokken stod stille. Nu ere ciderne ikke saa lyse for Landmændene. Der er da mere Orenlyd end for, naar Husflidsselskabet maner baade Mænd og Kvinder til at bruge ledige Timer paa en forstandig Maade. Men ogsaa i andre Retninger end i, hvad der henhorer under Husflid, ville Landbrugerne kunne optage Bierhverv, hvorved den Kraft, de have at raade over, kan udnyttes i Tider, da Hovederhvervet ikke lægger Beslag paa den. Her skal dvales ved nogle af de tekniske Bierhverv, som der paa denne Maade kan være Tale om, og ved Betingelserne for, at de tor tilraades. Oplysningerne skyldes mange Fagmænds Meddelelser. Men det folger af sig selv, at en hel Del af de opgivne Tal i ben Grad bero paa de i Tidens Lob og fra Sted til Sted vekslende Prisforhold, at ingen i Henhold til dem maa beflutte sig til at begynde eit ny Virksomhed. De kunne i Almindelighed kun give en Forestilling om, hvor vidt der ved et Anlæg stal regnes med Hundreder eller med Tusinder. I en Meddelelse paa nogle faa Blade kan der i det hele ikke være Tale om mere end at vække Opmærksomheden for de fore- liggende Muligheder til Bierhverv. Disse Muligheder kunne enten bero paa selve Ejendommens Art eller fremkaldes ved den særegne Maade, hvorpaa den bliver dreven. I. Tekniske Äierkvcrb, som muliggøres ved fanbtjjnbomntcns naturlige Oeskaffrnked. Til Ejendommen kan der hore Torvemose, Ler, Grus, Sand, Kalk eller andre Sten- arter, Skov,. en Forstrand, et ftørre Vandlob, en heldig Plads til at anbringe en Vejr- mølle. Disse „Muligheder' skulle hver for sig gores til Genstand for Overvejelse med Hensyn til Sporgsmaalet om mulige teknifle Bierhverv. Torvemosen. En Del af denne kan blive Genstand for Dyrkning og derved blive tagen ind under det egentlige Landbrug, og hvor man benytter Torvejorden paa anden