Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Planlægning for Jordens Benyttelse. 313 Efter disse Afdrag til Udsæden og Trækkraften fremkommer den Rest af Afgrsden, der danner Grundlaget for den egentlige Indtægt, hvad enten den fremkommer ved direkte Salg eller forst efter en Forædling som Mælk, Ksd, Svin, Kvæg o. s. v. Hvor stor denne Rest bliver i det enkelte Tilfælde, er jo et ganfle simpelt Regnestykke. Den vil til Eks. for Jordklasse I., Scedstifte A. pr. Td. Ld. udgore i Centner: 13.g Korn, 24.g Halm, 69.5 Græs og Gronsoder og 37.5 Roer, og have en beregnet Værdi as 129 Kr. Beregnet for Jordklasse III., Sædskifte B., vil den indtægtgivende Afgrode pr. Td. Ld. i Centner udgore: 5.g Korn, 13.5 Halm, 52.0 Grønfoder, 31.2 Turnips og 9.4 Kar- tofler, og dens beregnede Værdi være 82 Kr. , Et vigtigt Forhold er der endnu at gøre Rede for, nemlig hvor stor en salgbar Produktion der antagelig kan udvindes af den til dette øje- med anvendte Del af Afgrsden, f. Eks. i Form af Mælk eller ved Opdræt i Form af Kvceg. Thi endflsnt disse Produkter have en urgammel Tradition at vise tilbage til her i Landet, og flsnt de i det nyere LandbrUg med Rette betragtes som Hovedprodnkter, maa den derhen horende Praksis vedblivende betegnes som vort LandbrUgs Achilleshæl, som dets allersvageste Punkt. Mælkeproduktionen bor i hvert Fald ikke — uden særlig sikker Grund under Fodderne — kalkuleres hojere end 15 Pd. Mælk pr. Foderdag i Gennemsnit for Aarets 365 Dage, og det dertil nødvendige Foder paa Stald bør ikke kalkuleres under 5 Pd. Kraftfoder, 5—6 Pd. Ho (svarende til 20—24 Pd. Gronfoder) 20 Pd. Roer og 8—12 Pd. Halm, og paa Græs eller Gronfoder næppe under 100 Pd. At bedre Resultater kunne opnaas, er sikkert nok, men Flertallet naar end ikke dertil. Om Opdræt maa det samme i Almindelighed ogsaa siges. Gaar man ud fra Alderen mellem s/4 og 2 Aar, bor Tilvæksten for Aarets 365 Dage ikke kalkuleres hojere end 1 Pd. levende Vægt pr. Foderdag. Det dertil nodvendige Forbrug af Foder paa Stald vil være: 4-5 Pd. Ho, 20-25 Pd. Turnips og 4-6 Pd. Halm, og paa Græs eller Gronfoder c. 50 Pd. Ved Gronfoder er her tænkt paa Afgroder, som de præsentere sig i gunstigt Vejr. Er Vejret tørt, vil Mængden i kvantitativ Henseende kunne formindstes endog betydeligt, men Kvaliteten kan da til Gengæld forbedres stærkt. Markernes Beliggenhed indbyrdes og i Forhold til Bygningerne. Af andre Forhold, der forst bør slaas fast efter moden Overvejelse, stal endvidere nævnes Markernes eller Skifternes indbyrdes Beliggenhed. Saa vidt det paa nogen Maade er muligt, bør Markerne stsde til en for Gaarden bekvemt liggende, helst ikke for lang Markvej. Lang Vej volder daglige Tab, baade naar der spændes for og fra. De korte Agre og den firkantede Form af selve Marken, som man tidligere lagde megen Vægt paa af Hensyn til Trækdyrene og til Tvcerbehandling, maa i Nutiden tillægges ringe Vægt. Det samme gælder Agrenes Retning. Om de gaa i Nord og Syd eller i Nst og Vest kan der ses bort fra, naar en let Adgang derved kan opnaas. En saadan faar ogsaa stor Betydning for Græsningsarealets Benyttelse, hvor der anvendes Losdrift, ligesom ogsaa ved delvis Fodring paa Stald.