Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

320 Jordens Benyttelse. Pd-, og Avlen kan naa op til imellem 6000 og 10,000 Pd. paa en Td. Land, give de et stort Brutto-Udbytte. Men derfra vil gaa Betaling: 1) for Jordens Bearbejdning og Godning (Kunstgødning for 16 Kr. pr. Td. Land), 2) til Ris (eller, hvis de ikke kunne faas, Pæle med paahæftet Taklegarn), 3) til Udsæden (80 å 100 Pd. pr. Td. Land, til omtrent 30 Dre for Pundet) og 4) til Plukningen, som kan begynde forst i Juli og fortsættes til sidst i September (ls/4 Dre for Pundet). Der er ogsaa Eksempler paa, at lavstammede, bredsaaede Ærter have givet et godt Udbytte ved at plukkes og sælges som Gronærter. Asparges dyrkes bedst paa letmuldet Jord paa Pladser, hvor man har rigelig Godning (særlig Kompost) eller let Adgang til Tang. Udbyttet kan med de nuværende Priser være 1000 til 1400 Kroner for en Td. Land. I de to forste Aar maa der ikke stikkes, og ved Stikningen maa det noje paases, at Rødderne ikke beskadiges. — En Konservesfabrik, der holder sig til Ærter, Asparges og lignende Havesager, vil ventelig kunne anlægges for 20 til 30,000 Kroner. Vanskelighederne ved Konserves- fabrikkerne fremkomme iscer ved Tilvirkningen af Frugtvine, der skulle lagres i flere Aar, inden de kunne soelges. — Den der vil dyrke Havesager til Konservesfabrikker, maa sikre sig, at han kan faa afsat sin Avl til en saadan Pris, at det kan svare Regning for ham at indlade sig paa Sagen. — Der foreligger Eksempler paa, at Besidderen af en Have kan faa en ikke ringe Indtægt ved selv at henkoge Groncerter til Salg og ved at tilvirke Frugtvine og Likører. Cikoriefabrikker og Sukkerkogerier akkordere med Landmændene om de Vilkaar, paa hvilke de ville modtage deres Avl. De danske Sukkerfabrikker affatte en Slutseddel med Sukkerroedyrkerne, der blandt andet indeholder noje Regler for, hvad Godning der maa bruges, og hvordan Prisen skal beregnes i Forhold til Sukkerprisen; i 1895 omfattede disse Fabrikkers Dyrkningsareal 16 til 17,000 Tdr. Land. En ikke ringe Betydning for Landbruget have Sukkerkogerierne ved Roeaffaldet, som de scelge, og hvis Pris er saa lav (15—20 £re pr. Centner), at der næppe kan avles Rodfrugter, der med Hensyn til Prisbillighed kunne nærme sig dertil; men da dette Affald maa hentes fristt, vil det kun kunne bruges i Nærheden af Saftstationerne. Nu tilvirke Fabrikkerne imidlertid ogsaa i det saakaldte „Melasse fod er" et Fødemiddel for Kvæg, der er billigere end Korn og Klid, og som formenes med Fordel at kunne benyttes ogsaa paa Gaarde i Vestjylland, hvor der ikke avles mange Foderroer. Disse Fabrikker kræve meget stor Anlægskapital. Soebetilvirkning vil finde Sted ved ethvert Landbrug, saa vist som der af og til bliver Talg og Fedt, som ikke kan nyttes paa en bedre Maade, og navnlig selvdøde Dyr afgive Raaemne dertil. Tidligere har man brugt Soda og Kalk til at danne den Lud, hvori Fedtet skulde omdannes. Nu er der i Handelen et Stof, der kaldes S er be sten og sælges for c. 35 Dre pr. Pund. Af dette sættes 10 Pd. sammen med 50 Pd. Fedt i Blod i 40 Potter Vand; næste Dag koges det i 3 Timer, og efterhaanden hældes andre 40 Potter Vand deri; endelig kommer man 1 Skæppe Salt i, og Kogningen fortsættes paa ny en halv Time. Massen tages op i et Kar med Vand, og næste Dag vil Sæben bære storknet; den skæres da i store Stykker og gemmes til Brug. Landmændene have saa mange Vanskeligheder at kæmpe med, at der kan vcere god Grund for dem til ikke at lade nogen Kraft gaa til Spilde. Men det maa endelig ikke glemmes, at en 'Jordbruger forst og fremmest maa føge at blive Herre over, hvad han har valgt til sin Levevej, og det i alle dens Forgreninger, saa vidt Forholdene tillade det, og at det kun maa være den Tid og Kraft, der levnes ham derfra, som han bruger til Bierhverv, og disse maa derfor helst være saa noje knyttede til hans egentlige Bedrift, at de kunne siges at vokse ud af den. Ellers kan han let tabe mere som Landmand, end han vinder som Jndustridrivende.