Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Betingelser for at knytte tekniske Binæringer til Landbruget. 319 II. Tekniske Kierkvrrv, som mulig gøres beb Handejendomnrens Drift. Brændevinsbrænding har for ofte været knyttet til Landbruget. I Udlandet er dette nu langt hyppigere Tilfældet end hos os; i 1894 var der- kun 6 Landbroenderier, som tilvirkede 366,000 Pt. Brændevin og 228,000 Pd. Gær (henhv. 2,24 og 5,7 pCt. as hele Tilvirkningen i Danmark). Raaemnet er indenlandsk Korn (1,395,000 Pd.), Kartofler- si,224,000 Pd.), Majs (927,000 Pd.) og Ølbærme (2000 Pd.). Til et Kartoffelbrænderi antages der for hver 1000 Tonder Raastof, der aarlig bearbejdes, at maatte paaregnes en Anlægskapital paa henimod 1000 Kroner; Driftskapitalen vil vcere godt det halve. Stivelsetilvirkningm knytter sig til Kartoffelavlen. Derfor tales der lige saa oste om Kartoffelmelsfabrikker som om Stivelsesfabrikker. Det kunde synes, at der var gode Udsigter for denne Industris Trivsel. Papirfabrikkerne bruge ikke lidt Stivelse; de mange i de senere Aar grundede Fabrikker for hvide Varer og Bomuldstojer bruge endnu langt mere. Selve Kartoffeldyrkningen er kommen i et langt sikrere Spor, siden det ved en Række Forjog er oplyst, hvilke Sorter der give störst Udbytte, og hvilke der besidde mest Modstandskraft mod Svampeangreb (Se Bd. I. S. 600). Opmærksomheden er endelig mere end for bleven fæstet paa Sandjorden, som egner sig særlig godt til Kar- toffeldyrkning. Stivelsetilvirkningen er endelig en saa lidet sammensat Forretning, at den godt kan ledes af en flink Landmand, uden at han behover at forsomme sin Bedrift, og da Koernes Ernæring ved Affaldet er en Biindtægt af stor Betydning for Fabrikken, passer det godt, at det er til et Landbrug, Fabrikken er knyttet. Trods alt dette er der kun faa Virksomheder af denne Slags i Danmark, og der er i 1894 indfort 973 Million Pund Kartoffelmel og Stivelse til en Værdi af 787.,000 Kroner, medens der kun udfortes for 20,000 Kroner. For nogle Aar tilbage var det almindeligt i det vestjydste Sogn Tistrup, at man paa enhver større Gaard havde en lille Kartoffelmelsfabrik; nu er der kun en af dem tilbage, hvor Arbejdet gores med Haandkraft. Derimod er der i Lem Sogn et, der drives med Vandkraft, og som har været i Gang siden 1843, og to andre er der i Vestjylland, som ere Aflæggere deraf. Et saadant Anlæg koster omtrent 4000 Kroner, uden Drivkraft det halve. Driftsudgiften er 2—3 Kr. pr. 100 Pd. Mel, hvortil vil medgaa 4 Td. Kartofler. Affaldet af 1 Td. Kartofler kan fortæres paa en Dag af en Ko eller af 10 Svin. Tilvirkningen af Stivelse foregaar fra midt i September til henimod Jul. Det antages, at en Fabrik, der kan bearbejde 200 Td. Kartofler i en daglig Arbejdstid af 12 Timer, vil koste 50,000 Kr.; til et saadant horer Apparater til omhyggelig Vadskning, Sønderrivning, Findeling, Slemning og Centrifugering; endelig bliver Stivelsen tørret, malet og sigtet. Den billige Pris paa den fra Tyskland indforte Stivelse er ventelig Grunden tit, at der endnu kun er rejst een storre Stivelsesfabrik her i Landet (i Silkeborg), og med de smaa Anlæg maa man være meget forsigtig, indtil man mulig ved hensigtsmæssige Maskiner til Lægning og Optagning af Kartoflerne har naaet at faa Udbyttet storre og Omkostningerne ved Dyrkningen mindre. Et Maltgoreri med en Kolle, der tager hojst 4 Td., og hvori der kan maltes en 20 Tdr. om Ugen, kan med en lille Beboelseslejlighed opfores for 5000 Kr., og en Mand kan passe det; holdes Driften kun i Gang i 4—5 Vintermaaneder, kan den tjene som Bierhverv for en mindre Jordbruger. Et Hvidtolsbryggeri har stundom været forenet med et Gaardbrug, fordi det gode Affald kan benyttes som Foder og hjælpe til at bringe Jorden i Kraft. Haveprodukter ville ventelig kunne bringe et godt Udbytte, efterhaanden som Dyrk- ningen af dem lykkes. Til Konservesfabrikker sælges bedst G ro nær ter (Fairbeard early nonpareil) og Asparges. Da Ærterne (med Bælge) betales med omtrent 8 Øre pr.