Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

318 Jordens Benyttelse. En teknisk Industri, brugt i stor Udstrcek- som nylig er tagen ventelig ogsaa blive Naar der for Tiden saa kan der sporges, af det Ved, der kan bruges til Hustommer, Hjulmands- eller Bodker-Trce, vil i mange Tilfælde være heldigt for Afsætningen. I Silkeborg-Egnen have mange Jord- brugere hast en betydelig Indtægt ved Tilvirkningen af Træsko. der knytter sig til Skovbruget, er Ku lb revn din g en, der har været ning i Nordsjælland og i Roldflov mellem Aalborg og Hobro, og op af det danske Hedeselskab i Plantagerne ved Herning. Der vil gjort Forsog med Tilvirkning af Træfyre, Tjære og Konrsg. indfores en hel Del Harpiks, s. Eks. til Brug i Papirfabrikker, om det ikke kunde tilvirkes i Landets egne Naaletrces-Skove. Fra nogle af disse leveres unge Granstammer til Cellulose-Fabrikker. Naar der i Forvejen er en Vandmolle, vil et lille Savskæreri kunne sættes i Forbindelse dermed. Omkostningerne til Anlæg af dette ere blevne opgivne til 700 Kroner, og Netto-Overskuddet t.6 Aar gennemsnitligt til 222 Kr. 46 Ore aarlig. Sav- skæreriet kan ogsaa sættes i Forbindelse med en Vindmotor eller en Dampmaskine, hvor en saadan findes. Stranden, som stoder op til en Landejendom, kan ikke blot i nogle Tilfælde have Betydning ved Udstikning af Produkter, til Fiskeri eller derved, at Ejeren om Sommeren kan tage Badegæster paa Kost; men den giver desuden Lejlighed til indbringende Ar- bejde i ledige Timer. Der er mange, som bruge Strandsand, og ben, der bor ved en flad Strand, kan hente det, hvor det ligger rent og skært under Sovandet, kore det i Land og fælge det, naar Forbrugeren kommer. En Td. Strandsand, leveret paa Bygge- plads i en By, regnes til 45 Øre. Der er Landmænd, som samle Tang fra Stranden, vadske det og pakke det i Baller for at sælge det til Møbelfabrikanter, Sadelmagere og Folk, der have Brug for det til at pakke imellem Brcrdelagene i et Træhus. Musling- skaller kunne samles i Massevis og forhandles til at bruges som Kalkgodning. Fiske- affald har en betydelig Godningsvcerdi (Se Bd. I, S. 510). Der er Aalob, som endnu ikke ere udnyttede i fuld Udstrækning. Eksempelvis kan anfores, at et Vandlob, der forer omtrent 1 Kubikfod Vand i et Sekund, og som har et Fald af 9 Fod, er blevet brugt ved en Gaard til Drift af et Mejeri og en lille Molle- kvcern, og Omkostningerne ved dette Anlæg er opgivet til 2200 Kroner. Ved Vandlob med lidt Vand og ringe Fald anbefales det at bruge Turbiner; Prisen for et lille An- lcrg regnes at blive omtrent 2500 Kroner. Enkelte Steder er Vandkraften benyttet til at drive Benmoller; Omkostningen ved et Anlæg af denne Slags er opgivet til c. 1500 Kroner. Vindkraften bliver oste udnyttet i Landbrugets Tjeneste. En lille Vindmolle til at sætte oven paa Laden koster med Kværn c. 750 Kroner; Sejlene ere da af almindeligt Lærred, Vindfanget omtrent 12 Alen. Vindrose Moller ere bedre, men langt kostbarere. En særlig Bygning vil tit være at foretrække. Det kan antages, at P. la Cvurs Kra- to st at vil faa Betydning for Udnytningen af Vindkraften hos de enkelte Landmænd; i samme Grad som de ved Hjælp af denne Regulator blive Herrer over Vindkraften, ville de ogsaa være i Stand til ikke blot at saa det Arbejde gjort, der horer til selve Jord- bruget, men ogsaa til at staffe sig et Bierhverv af deres Molle. Det vil ventelig ikke vare længe, inden der kan foreligge Oplysninger om Udgifterne ved at lade en Molle besorge Tilvirkningen as Lys til Gaarde og Landsbyer, og ser vil snart kunne gaas videre til anden Brug af den eneste Naturkraft, vi her i Landet have fortrinlig Adgang til at nytte. 1894 er der indfort for over 26 Millioner Kroner Stenkul og Stenolie; det var vel værd at prove, om ikke en Del as disse Penge kunde spares ved cit bedre Udnytning af Vindkraften og af Torven.