Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

322 Besætningen. Stude anvendes særligt i de i Regelen tarvelige Egne, hvor Opdræt er meget billigt, de arbejde der et Nars Tid eller to og gaa derunder „til Penge", saa at der bliver Fortjeneste paa Arbejdsdyret. Da Jorden der er let at behandle, og da der ikke bruges megen Trækkraft til Transporter, ere de under saadanne Forhold paa deres Plads, selv med de nuværende Priser for Kvceg. Andre Steder end saadanne arbejdes meget sjældent med Stude. Hestekraften haves billigst, hvor Jordbunds- og Handelssorhold begunstige Op- dræt. De tillagte Plagge kunne i toaars Alder begynde at gaa med for den lange Ende af Hammelen, og holdes gode Følhopper, eller kobes unge 3—4 Aars Heste, kan ved for- nuftig Behandling navnlig paa mindre Steder Arbejdet meget godt udfores, særligt naar der holdes et Par ældre Heste til det værste Slid, og der kan alt efter Konjunkturerne og Evnen til at handle haves en ganske god Indtægt af Hesteholdet. Derved have de hesteopdrættende Egne et betydeligt Forspring. Paa Bsndergaarde i gode Egne vil man oftest, selv om der holdes en ren Bestand af Arbejdsheste, finde 5 å 6 Heste paa 60—70 Tdr. Land. Dette er en meget stor Trækkraft, som, selv om der til Tider fodres smaat, forvolder en unsdvendig stor Udgift. Paa ftørre Gaarde har man tidligere regnet 4 gode Heste pr. 100 Tdr. Land. Med Nutidens Drift, f. Eks. en 7—8 Marks Drift med 2 Græsmarker og en stor Rodfrugtdyrkning og del- vis benyttet Brak, kan man ikke nsjes med mindre end 6 Heste, og man maa endda i den stærkeste Arbejdstid fodre disse stærkt. Paa tarvelig Jord kan man selvfslgelig nojes med mindre. Men heri kan da indbefattes inden for rimelige Grænser de, som maa afgives til Ksrselsbmg. Den egentlig ydende Besætning holdes for at faa betalt det avlede grove og tillige i Regelen Uscelgelige Foder og for at staffe den fornodne Gsdning gennem Opfodring af dette, med hvad andet der skal til af Korn og tilkoble Stoffer, for at faa en skonomisk Fodring. Som nævnt gaar Tendensen nu i Retning af at forøge Besætningen. Dels viser det sig tyde- ligt i Praksis, at der stal en stor og velfodret Besætning til, for at holde Ejendommens ProdUktionsevne endog kun nogenlunde oppe, naar den da er naaet henimod et tilfredsstillende StandpUnkt, og dels bsje Konjunkturerne sig jo mere og mere saaledes, at det betaler sig bedst at lægge forøget Vægt paa dyrisk Produktion. Og Landet over er det Mejeribruget, som faar den dominerende Betydning. Til delte maa da knyttes som en Art Appendiks Opdrcet, Fedning af Udscetterkvceg og Svinehold. Faareholdet indtager i de gode Egne af Landet kun en besieden Plads, haves egentlig der fim for at udnytte Foder, som ellers næppe vilde blive Brugt, hvorimod det i mere - tarvelige Egne har forøget Betydning, fordi Faarene helt godt ere i Stand til at udnytte navnlig tarvelig Sommergræsning. De statistiske Oplysninger give ganske gode Fingerpeg med Hensyn til Besætningens Størrelse under de forstellige Jordbundsforhold. Efter Opgørelsen for 1888 fandtes der for hver 10 Tdr. Land til Agerbrug benyttet Jord (dyrket Jord og Græsninger) neden- nævnte Antal Kreaturer i de forstellige Landsdele. For 1893 findes kun Angivelse af Kreaturtallet.