Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Beregning af Besætningens Størrelse. 323 Antal pr- 10 Tdr. Land benyttet Areal 1888. Sjælland. Fyen. Lolland- Falster. Jylland. S. O. Nord. S. V. Hornkvæg 3 20 3-87 2-87 2-81 2-67 2-35 Malkekøer 2-23 2-87 2-07 1*90 1-58 1'35 Fa ar 1'37 2-io 2-04 2-28 3-08 3-05 Svin 2-34 1’74 1-51 1'32 1-21 0-gl Stigning Hornkvæg % • • • 14-8 • 13-5 17.8 16-1 16.g 19.2 fra 1888 Faar - ... 4-7.0 --- 3.01 4-1, 2-04 6-06 3-26 til 1893. Svin - ... 20.6 0.8 5-8 4-0., 1'88 1-11 I Henhold til den stærke Forøgelse af Hornkvæget vil der i 1893 have været en væsentlig storre Bestand i Forhold til Arealet, end angivet for 1888. Paa 9 veldrevne Bondergaarde, som i 1894 konkurrerede til Præmie med deres Kvæghold under Maribo Amts økonomiske Selskab, fandtes fra 2.61 til 349 Malkekoer og fra 1-o2 til 3.39 Sikr, andet Kvæg pr. 10 Td. Land. — Allerede for en 30—40 Aar siden regnede man, at der paa veldrevne Ejendomme i de stærkest kvcrgholdende Distrikter kunde holdes en Malkeko for hver 3 Tdr. Land — altsaa selve Tallet er ikke forandret væsentligt. Kvægholdets Stsrrelse beregnedes tidligere efter Mængden af det grove Foder, Halm og Græs, som man raadede over, navnlig efter forst- ncevnte, og man ansaa da 4 Læs, hvoraf noget maatte ti cere Hs, som til- strækkelig til en Kos Vinterfoder. Denne Norm passer imidlertid flet ikke nu, da Halmen ofte væsentligst kun har Betydning som Fyldefoder. Oven- nævnte Kvantum vil give 20 å 24 Pd. Straafoder pr. Vinterdag, men man kan meget godt, naar saa stal være (stærk Roefodring), nojes med under det halve, eller praktifl talt: Kvægholdets Stsrrelse er nu ikke i Almindelighed afhængig af Halmmængden. Og næsten ligesaa med Græs. Et stort Krea- tur stal, hvis det udelukkende flal leve paa Marken og af dens Afgrode, have ca. 3/i Td. Land med godt Græs, men her kan Sommerstaldfodring trcede til, saa at dette Tal kan betydelig reduceres. Nogen Norm for Ko- antallet kan altsaa vanstelig nævnes, de fornævnte Tal angive det almindelige, og der kan da efter Konjunkturerne, de stedlige Forhold, Staldlejlighed og — ikke mindst efter Brugerens Natnrel — varieres til begge Sider. Til 100 Malkekoer maa holdes to fuldt udviklede, tjenstdygtige Springtyre, navnlig fordi Bedcekningsarbejdet særligt samler sig til enkelte Tider. Desuden maa haves en ung Probertyr, som bruges til Kastere og Overløbere, og endelig en ligeledes ung Tyr til Kvier. Paa mindre Gaarde hjælper man sig i Regelen med en ung Tyr — ofte med en alt for ung — men en toaars Tyr kan godt klare det der og forvolder kun ringe Ud- gifter til Tyrehold, da dens Værdi forøges, og kunne de bedste Kvier blive betjente af en