Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

324 Besætningen. god Tyr fra et Tyrelag eller fra en Kvægavlerforening, er dette for de Besætninger, som ikke lægge særlig Vind paa Tillcrgsdyr til Salg, en meget forsvarlig Ordning. Omstaaende Tal vise, at der i enkelte Egne holdes omtrent lige saa mange Svin som Malkekoer. Og herved maa erindres, at da de fleste Fedesvin kun blive 6 å 8 Maaneder gamle, maa de anførte Tal i Forhold til Areal næsten fordobles. Derved kommer i de fleste Egne af Landet det gamle Forhold, at der stal sælges et Fedesvin for hver Malkeko, næsten til at passe. Om end de senere Aars Konjnnkturer — lige til den allersidste Tid — i hsj Grad har forceret Svineholdet, synes det dog, som om denne Norm ikke er væsentlig forrykket. Konsulent Boggild opgiver saaledes, at der i 1895 kun er solgt 1 Svin for hver Ko paa de ftørre Gaarde, men ganske vist tillige, at Produktionen formodentlig er dob- belt saa stor paa de mindre. En stor Indflydelse har det jo, om Svinene sklllle fortære Mcvlkeri- affaldet i Form af stummet Mælk eller som Valle. — Er Holdet baseret paa eget Tillæg af Svin, kan regnes, at en So med Held kan levere 20 Grise om Aaret o: 5 Kuld å 8 Stkr. i 2 Aar. De forskellige Kraftfoderenheders Evne til at erstatte hverandre. I Nu- tidens Fodring spiller det saakaldte Kraftfoder, o: koncentreret Foder, Korn, Oliekager, Klid o. s. v., en meget stor Rolle, idet det oftest udgsr en meget væsentlig, for ikke at sige dm væsentligste, Del af det samlede Foders Værdi. Man har altid ved Foderberegninger følt Trang til at have en Enhed, til hvilken alt Foder kunde reduceres, saa at der kunde anstilles Sammenlig- ninger, dels fra Aar til Aar og dels mellem de forflellige Besætninger, og medens man tidligere, saa længe Ho var det værdifuldeste Fodringsmiddel, talte om Hovcerdi, gaar man nu altid Ud fra Kraftfoderenheden — det er det Kvantum Foder af forflellig Art, der stal til for at gøre samme Nytte som et Pd. Kraftfoder. Men da dette i og for sig kan Være af temmelig for- skellig Vcerdi — et Pd. Byg og et Pd. Bomuldsfrskager f. Eks. — er det givet, at en Beregning efter Kraftfoderenheden altid maa foretages med Sksnsomhed, saa meget mere, som Fodringsmidlerne kun indenfor ret snævre Grænser kunne erstatte hverandre og ikke til alle vore Husdyr have samme Vcerdi, ligesom ogsaa fordi et temmelig blandet Foder altid er det heldigste. Paa Grundlag af Fodringsmidlernes Indhold af Næringsstoffer (se Bd. II S. 86—90) udregnes ofte et Stofs Foderenheder saaledes, at LEggehvide, Fedt og SUkkerstofjer sættes som 3 til 3 (eller 2) til 1, altsaa med sidst- nævnte Stof som Enhed. Dette Forhold har for øvrigt til forskellige Tider været angivet ret varierende. Derved faas en Sammenligning, som ved nogenlunde ensartede Stoffer kan være ret brugelig, navnlig naar det gælder om at bedsmme Prisen. Men selv om man i Praksis aldrig bsr se bort fra de Oplysninger, som maa haves om Foderstoffernes Indhold, fordi et ret Forhold mellem ovennævnte Stoffer er af stor Betydning, maa man dog