Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Beregning af Besætningens Størrelse. 325 vide noget mere Bested, end en ligefrem Beregning paa Grundlag heraf kan give. Denne stal helst knnne jcevnfores med virkelige Erfaringer. Af be- stemte saadanne, som kunne dokumenteres, foreligger der ikke mange. Fra Forssgslaboratoriets Forjog, planlagte og paabegyndte af Fjord, have vi dog nu efterhaanden faaet udmærkede, ret omfattende Oplysninger, som ere meget vejledende, ligesom de maa anses for at vcere faldt ud paalidelige, hvad selve Forsogsarbejdet angaar. Dels er nemlig Fodring og Udbytte iagttaget meget nsje, dels ere Forssgene Udfsrte med de almindelige Blan- dinger, og endelig er Foderet anvendt til ret store Forssgsgrupper, bestaaende af saa vidt muligt ensartede Dyr. Af disse Forssg fremgaar det, at man maa vcere varsom med at generalisere Begrebet Kraftfoder alt for meget. Tager man alene Hensyn til det kvantitative Udbytte af Fodringsmidlerne — andre Hensyn end dette bsr jo for svrigt i Regelen gsres gældende — viser det sig nemlig, at Hvede og Blandsæd (Byg og Havre) have samme Vcerdi til Malkekoer. Byg, danst som rnssist, og Majs give samme Til- vækst ved Fedning af Svin. Altsaa begaar man nceppe nogen Fejl ved at regne de forstellige Scedarter til omtrent samme Fodervcerdi. Oliekager (lige Dele Raps-, Solsikke- og Palmekager) have i et ikke for ensidigt Foder og navnlig sammen med et ret rigeligt Kvantum Rodfrugt- foder en væsentlig ftørre Fodervcerdi til Malkekoer end Korn (1 Pd. gav indtil 2/3 Pd. Mcelk mere). Derimod ere Oliekager mindre værd end Korn til Svin. Klid (af Hvede) er lige saa godt som Korn til Malkekvæg, men adstilligt mindre værd til Svin. Ogsaa for Roer angive disse Forssg en Vcerdi, nemlig saaledes, at 10 Pd. Rnnkelroer — af gode Sorter med meget Torstof, særlig opfodret paa Svin, endog 8 Pd. — og 12x/2 Pd. Turnips er lig et Pd. Kraftfoder. Af stammet Mcelk og Valle svarer henholdsvis 6 og 12 Pd. til et Pd. Kraftfoder. Selvfslgelig bliver Sammenligningen vanskeligere, naar man kommer til de grove Stoffer, Rodfrugter, Grces, Hs og Halm, ikke mindst fordi disse kunne vcere end mere forskellige. Med Grces, Grsnt, Hs og Halm have ovennævnte Forssg ikke beskæftiget sig, men det har efterhaanden vun- det Hcevd at regne 10 Pd. Grsnt, 2^ ä 3 Pd. Hs og 4 Pd. Halm lig en Kraftfoderenhed, en Beregning, som der nceppe kan indvendes noget imod, ganske vist fordi Sagen ikke i Praksis kan kommes nærmere. Men disse Talstørrelser maa altsaa ikke tages i al Almindelighed, og der kan nævnes adskillige Forhold, under hvilke de ikke gælde fuldt ud. Saaledes har til stærkt arbejdende Heste et lille Tilstud af Bcelgsæd eller Kagesoder (Solsikkekager) saa vel som af Hs en ftørre Værdi end samme Antal Kraftfoderenheder givet i Sced. Grces og Grsnt har, hvis det udgsr over Halvdelen af Foderet, ikke den anflaaede Vcerdi. — Til stærkt mal-